Simon Eccles giver en praktisk vejledning i tre dele om filformater til print. Her er del to.

Dette er anden del af FESPA’s guide til printfilformater. Se også del 1, hvor du kan finde den fulde liste over filnavne med URL’er, og del 3.

Indkapslet PostScript (.EPS)

Et engang så vigtigt format, som bliver sjældnere og sjældnere brugt, selv om Illustrator og Photoshop stadig skriver det. Det var egentlig en forgænger for PDF, som indeholdt tekst, vektor- og rasterelementer i en beholder, der kunne placeres som et billede i layoutprogrammer som QuarkXPress eller InDesign.

Det nuværende Adobe Illustrator AI-format har i vid udstrækning erstattet behovet for EPS, da dagens AI i virkeligheden er en PDF, der bevarer redigerbare Illustrator-funktioner. Illustrator giver stadig mulighed for at bevare redigerbarheden i den EPS, den skriver.

EPS er en “indpakning” til PostScript-elementer, som også indeholder en forhåndsvisning i lav opløsning, der viser billedet på skærmen i layoutfilen, men som stadig eksporterer rasterelementer i fuld opløsning eller opløsningsuafhængige vektorelementer, når du udskriver layoutfilen (eller eksporterer den til PDF, hvilket er mere almindeligt nu om dage).

Billedtekst: EPS kan genereres af Illustrator og flere andre designprogrammer.

EXIF (ingen udvidelse)

Et standardiseret billedmetadataformat, der bruges af digitale kameraer og nogle scannere. Det registrerer kameraindstillinger, dato, klokkeslæt, GPS-data og lignende. Det optræder aldrig som en selvstændig fil, og derfor er der ikke noget filnavn. Det kan være indlejret i TIFF-, JPEG- eller WAV-filer (lyd).

Et uheldigt aspekt ved EXIF er, at det registrerer en nominel opløsning for kameraet, altid 72 dpi, hvilket kan påvirke den oprindelige importstørrelse i et layoutprogram. Det forvirrer kun nogle designere, som ikke forstår, at det samlede antal pixels er det eneste, der betyder noget for printkvaliteten, ikke det nominelle antal punkter pr. tomme.

Grafisk udvekslingsformat (.GIF)

Kaldes normalt GIF. Oprindeligt et billedformat fra før internettet og før Photoshop til at skabe meget små filstørrelser i modemernes og de begrænsede båndbredders tid.

GIF er begrænset til 256 farver, som brugerne selv kan vælge fra RGB 24-bit paletten (16,7 millioner farver). Photoshop og nogle andre programmer understøtter det, inklusive valg af palet.

Derfor er det ikke genialt til fotografier, men fungerer godt til logoer, især på websider. I modsætning til TIFF kan det nemt vises på enhver webside. JPEG, som også nemt kan vises på websider, udvisker kanter på meget små billeder.

GIF-billeder bruger tabsfri komprimering, så kanterne er skarpe. Det giver også mulighed for en gennemsigtig baggrund, så logoer kan vises som udskæringer på websider i modsætning til JPEG’er. Bemærk, at PNG’er også kan have gennemsigtige baggrunde.

I dag er der ikke megen mening i at bruge GIF bevidst på tryk, men det er stadig populært som format for loopede animationer til hjemmesider og mobiltelefoner.

Billedtekst: Bannerannoncer er typiske anvendelser for statiske GIF’er.

HDR

Standard for High Dynamic Range. Det er en variant af TIFF, der bruges som eksportformat af flere apps, der kan skabe HDR-billeder med meget brede toneområder i skygger og højlys, normalt ved at blande tre eller flere fotografier med forskellige eksponeringer. Det skal konverteres til et andet format til print, og noget af toneomfanget vil sandsynligvis gå tabt.

JPEG (JPG eller JPEG)

Et meget udbredt komprimeret filformat, der bruges til bitmap-grafik, f.eks. fotografier. Alle bitmap-redigeringsprogrammer kan åbne, redigere og gemme JPEG-filer igen. Digitale kameraer eksporterer ofte JPEG’er.

JPEG står for “Joint Photographic Experts Group”, et udviklingsudvalg, der frigav den til offentlig brug i 1992. Det er en ISO-standard: ISO 10918.

Selvom JPG og JPEG er de mest almindelige filtypenavne, ser man nogle gange også JPE, JFIF og JIF (ikke at forveksle med GIF, som er noget helt andet).

JPEG fungerer bedst med bitmaps med kontinuerlig tone, som man oftest ser i fotografier. Det kan arbejde med 8-bit gråtoner, 24-bit farver, men ikke 16-bit gråtoner og 48-bit farver. Den understøtter flere farverum: RGB, sRGB, CMYK, YCC (et tv-format). Det kan ikke indeholde “alfa”-kanaler til spotfarver, gennemsigtighed eller masker, og det bevarer ikke flere lag eller indlejrede stier. ICC-profiler til farvestyring kan vedhæftes,

Metadata som dato, copyright og fotografens oplysninger kan indlejres, inklusive EXIF-data fra digitale kameraer eller scannere.

Den vigtigste egenskab ved JPEG er, at den komprimerer billedfiler ned til meget mindre filer. Det bruger “tabsgivende” komprimering, som gradvist mister billedkvalitet – jo højere komprimering, jo mindre filer, men jo dårligere billedkvalitet.

Programmer, der opretter JPEG-filer, tilbyder normalt et udvalg af komprimeringsniveauer, som kan være numeriske fra 1 til 12, hvor 12 giver den højeste kvalitet/største filer, og 1 giver bittesmå filer, der stort set er ubrugelige på tryk. Som hovedregel vil en indstilling på 10 (i Photoshop) eller High quality (i InDesign, Acrobat osv.) give en komprimering på ca. 10:1 uden et kvalitetstab, der kan ses på print. Større komprimering end det resulterer i stadig dårligere kvalitet.

Bemærk, at når du først har smidt kvaliteten væk ved at bruge en høj komprimeringsindstilling (f.eks. 3 til 5 i Photoshop), får du den aldrig tilbage. Selv hvis du åbner filen og gemmer den igen med en høj kvalitetsindstilling, er skaden sket.

Kvalitetstab i JPEG’er viser sig som “artefakter”, f.eks. glorier omkring detaljer som linjer og bogstaver, eller blokagtig plakatdannelse på områder med subtilt skiftende toner, f.eks. himmel eller ansigter.

Billedtekst: Photoshops JPEG-menu er typisk ved at tilbyde et valg af billedkvalitet, en forhåndsvisning af, hvordan det ser ud, og et valg af forhåndsvisningstyper til visning på hjemmesiden.

JPEG 2000 (.JP2 eller .JPX)

JPEG 2000 blev introduceret i 2000. Forbedringerne i forhold til originalen omfatter eliminering af blokeringsartefakter (selv om der stadig er glorier) og understøttelse af 16-bit gråtoner eller 48-bit farver i ethvert farverum. Gennemsigtighedslag og alfa-kanalmasker og spotfarver kan bevares. Der er mulighed for både tabsfri og tabsgivende komprimering i filskriverne. Selv om det stadig er en eksportmulighed i Photoshop, bruger de fleste stadig den oprindelige JPEG fra 1992.

Billedtekst: Photoshops JPEG 2000-menu har flere muligheder end den oprindelige JPEG-menu.

Illustrator (.AI)

Se Adobe Illustrator, del 1.

InDesign (.INDD, .IDML, .IDNT)

Se Adobe InDesign, del 1.

Microsoft Publisher (.PUB)

Det oprindelige format for Microsoft Publisher, et grundlæggende layoutprogram, der distribueres med nogle versioner af MS Office. Nogle versioner af CorelDraw kan åbne .PUB-filer, men kan ikke redigere eller konvertere dem. Bemærk Aldus/Adobe PageMaker brugte også .PUB-udvidelsen, men disse filer er anderledes og ikke kompatible med Publisher.

OpenEXR (.EXR)

Et filformat, der blev udviklet i 1999 af Industrial Light & Magic til computergrafik i film (CGI). Det kan gemme 32-bit high dynamic range bitmaps med ekstra kanaler til spejlende lyseffekter. Der kan vælges mellem tre tabsfri komprimeringsmetoder. EXR ses sjældent i printprogrammer, men det kan åbnes og konverteres af Photoshop, Affinity Photo (som også kan skrive .EXR) og nogle dedikerede programmer til højdynamik (f.eks. AuroraHDR og Photomatix) og panoramabehandling (f.eks. PTGui).

PCX (.PCX)

Står for Picture Exchange. Det var oprindeligt det oprindelige bitmap-format til PC Paintbrush, et tidligt grafikprogram til pc’er med MS-DOS, og det blev sidenhen understøttet af mange andre grafikprogrammer. Det understøttes stadig i dag af mange Windows-apps, og alle nuværende versioner af Photoshop kan åbne og gemme det. Det understøtter 24-bit RGB-farve med en 8-bit gennemsigtighedskanal og er komprimeret uden tab. De tidligste versioner understøttede kun 8-bit RGB (256 farver) og lignede derfor GIF.

Photoshop (.PSD)

Se Adobe Photoshop, del 1.

PICT (.PICT, .PIC, .PCT, .PCT1, .PCT2)

De tidlige Apple Macintosh-maskiner havde en indbygget bitmap- og vektorgrafikmotor kaldet QuickDraw. Programmer, der havde adgang til QuickDraw, kunne gemme filer i PICT-format, som kunne åbnes af ethvert andet QuickDraw-aktiveret program. Apple begyndte at droppe PICT efter introduktionen af OSX (nu MacOS), som i stedet bruger PDF.

Photoshop CC kan stadig åbne nogle PICTs, men ikke de meget gamle. InDesign CC kan placere PICTs i dokumenter, men det kan den nuværende QuarkXPress 2018 ikke. Preview-programmet, som følger med dagens MacOS, åbner alle PICT’er, men kan kun eksportere dem som PDF. PDF-editorer som Adobe Acrobat kan dog eksportere dem igen i et udvalg af billedformater.

Billedtekst: Bilbilledet er en gammel PICT-fil fra omkring 1999, som er blevet konverteret til PDF af Apple Preview. Det kan geneksporteres som JPEG, TIFF eller et andet format af Adobe Acrobat.

Bærbart dokumentformat (.PDF)

Det vigtigste filformat inden for print. Det er et dokumentudvekslingsformat, der kan indeholde stort set al tekst, grafik, layout, video og multimedieelementer samt farvestyring og produktionsinstruktioner til automatiserede workflows. Det er de fleste professionelles valg til at sende og modtage jobfiler, fordi alt, hvad der er nødvendigt for at printe, er inkluderet, og intet kan gå tabt undervejs.

De fleste professionelle layout- og designprogrammer kan eksportere PDF’er med et udvalg af indstillinger. Det samme kan tekstbehandlingsprogrammer. Nutidens Apple Macintosh- og Windows-computere kan konvertere og gemme enhver printbar fil til en PDF som en del af deres standard printmenuer.

Professionel digital frontend-software til print (ofte kaldet RIP’er) fra alle producenter kan behandle og printe PDF’er effektivt.

Adobe udviklede PDF i begyndelsen af 1990’erne og overgav det til ISO, så det blev en åben standard i 2008. Der har været flere versioner i årenes løb, hvoraf de fleste stadig kan skrives af kompatible programmer – PDF 1.2 til 1.7 er stadig alle i brug. PDF 2.0 er blevet annonceret, men indtil videre er der ingen kommercielt tilgængelige programmer, der kan skrive den.

Der er ikke plads til at opremse forskellene, men til printformål understøtter PDF 1.3 printbare CMYK-farver (såvel som RGB), mens de andre op til 1.7 gradvist tilføjede understøttelse af funktioner som lag og gennemsigtighed.

PDF/VT blev udviklet til at understøtte digitaltryk med variable data, og PDF/A er en version til langtidsarkivering.

Det er vigtigt, at de korrekte PDF-indstillinger bruges til korrekt udskrivning. PDF/X (se nedenfor) håndhæver nogle korrekte indstillinger. Pre-flight-programmer bruges ofte af professionelle printere til at analysere PDF’er ved modtagelsen, så problemer kan opdages og nogle gange løses automatisk. Eksempler på pre-flight-programmer er Adobe Acrobat Pro, callas pdfToolbox, Enfocus PitStop, Markzware FlightCheck eller OneVision Asura/Solvero.

Billedtekst: En PDF indeholder alle de elementer, der udgør et printbart dokument, herunder layout, tekst, skrifttyper, billeder og metadata, alt sammen i samme fil.

PDF/X (.PDF)

PDF/X er en række variationer af PDF-filer, som skal sikre, at de udskrives korrekt. En PDF/X-fil kræver, at der foretages visse indstillinger, og at der ikke foretages andre indstillinger. Det giver mulighed for “blinde overførsler”, hvor modtageren kan være sikker på, at en kompatibel fil vil blive udskrevet korrekt på deres system. Et program, der skriver en PDF/X, vil normalt kontrollere og verificere, at indstillingerne er kompatible, og vil nægte at gemme den, medmindre eventuelle problemer, det identificerer, er løst.

For eksempel krævede den oprindelige PDF/X-1a, at der blev brugt PDF 1.3, at der kun blev brugt CMYK-farver, og at alle skrifttegn blev indlejret. Transparenter og lag understøttes ikke af PDF 1.3, og derfor gør X-1a det heller ikke.

I årenes løb er der kommet nye versioner af PDF/X, især X-1, X-1a, X-3, X-4 og X-5. De senere varianter giver mulighed for at bruge lag, RGB, spotfarver, farvestyring, lag, transparens osv. Det er nyttigt i nogle tilfælde (f.eks. wide-gamut seks- og ottefarvede blækprintere og filer med gennemsigtig tekst og skygger, som måske skal redigeres i sidste øjeblik, hvis f.eks. en pris ændres). En X-6 vil blive introduceret i 2019 for at ledsage PDF 2.0.

Ghent Workgroup, som er et frivilligt brancheorgan, bygger videre på PDF/X og udvikler specifikationer, der definerer indstillinger for bestemte anvendelser, f.eks. aviser, reklamer i magasiner og emballage. De kan downloades gratis fra GWG’s hjemmeside (www.gwg.org).

Programmer, der eksporterer PDF/X af forskellige typer, omfatter Adobe Illustrator, InDesign, CorelDraw, QuarkXPress og Serif Affinity Publisher. Men filtypenavnet forbliver .PDF, så det er svært for en modtager at se, hvad de har fået, medmindre de kører det gennem et pre-flight-program.

Bemærk, at del 1 dækker AI til DNG, og del 3 dækker PICT til XMP.

Billedtekst: Adobe Acrobat kan konvertere PDF’er til de forskellige PDF/X-typer, løse de fleste problemer og bekræfte, at de er i overensstemmelse med reglerne.