Emballage er overalt, men hvordan kan bredformatprintere bruge det til deres fordel?

Emballage ses generelt som en forretning med stor volumen og lange oplag, der egner sig bedre til flexotryk end inkjet-tryk i bredformat. Men der er masser af muligheder, mest i forbindelse med korte oplag som f.eks. versionering i forbindelse med sæsonbestemte eller lokale kampagner samt en vis grad af personalisering.

Og der er mange små producenter med relativt små oplag, som ikke har brug for meget volumen, men som måske foretrækker at handle med en lokal printudbyder.

Der er mange former for emballage, men de største muligheder for storformatprintere ligger i bølgepap og foldekarton til kasser. Det kan også være displays til salgssteder, som skal farvematches, så de passer til emballagen på hylden. Mange brands ønsker at forbedre deres emballage for at øge deres engagement med kunderne, hvilket kan omfatte tilføjelse af fuldfarvegrafik til den udvendige emballage eller endda en vis grad af personalisering med kundens navn.

De fleste flatbed- eller hybridbredformatprintere kan printe på bølgepap, men i betragtning af de mængder, der er involveret i de fleste emballager, er dette især velegnet til de større, mest produktive printere som Inca Digital Onset eller EFI H5. Ideelt set er det nødvendigt med en vis grad af automatiseret ind- og udlæsning af pladerne for at maksimere produktiviteten. Derudover skal du også bruge et digitalt skæresystem til at konvertere arkene, som er hurtigt nok til at følge med printeren.

Det er dog værd at bemærke, at flere printerleverandører har udviklet single pass-inkjetpresser specifikt til emballagemarkedet. Det gælder EFI, som sælger UV-LED Nozomi, samt HP, som har udviklet C550-pressen, og Agfa, som nu ejer Inca Digital og er ved at lægge sidste hånd på SpeedSet-pressen.

Blæk, der overholder fødevarekravene

Selvom UV-hærdende blæk kan trykkes på mange emballagematerialer, kan de afgive en lugt, og der er risiko for, at blækket vandrer gennem emballagen, hvilket kan medføre sundheds- og sikkerhedsproblemer for fødevareprodukter.

Derfor skal al emballage til fødevarer trykkes med trykfarver, der overholder kravene til fødevaresikkerhed, medmindre emballagen også indeholder en form for barriere som f.eks. en plastikpose inde i den ydre kasse. Dette påvirker kun en lille procentdel af det samlede emballagemarked, men der er et argument for at bruge sådanne trykfarver, hvor det er muligt, for ikke at begrænse den type emballagearbejde, man kan påtage sig.

Der findes en række bredformatprintere, som bruger vandbaseret blæk, der i varierende grad er egnet til brug på fødevareemballage og til genbrug. Men de vandbaserede farver hærder ikke til samme hårde finish, som UV-farver kan opnå, og de er ikke egnede til udendørs displays, så disse printere kan ikke bruges til skiltning. Som sædvanlig er der en balance mellem de billigere printere med lav volumen og de hurtigere, men dyrere maskiner.

Xante sælger Excelagraphix 4800, som specifikt er rettet mod markedet for trykning af kasser i små mængder. Den bruger Memjets 1600 dpi Versapass-printhoveder og farvestofbaserede vandige CMYK-blæk. Den tager bølgepapark på op til 1,2 m i bredden og 2,4 m i længden. Den er ikke særlig hurtig, men den er kompakt og er en meget prisvenlig måde at producere fuldfarvekasser i god kvalitet på.

Det portugisiske firma Mtex New Solutions har også udviklet en Memjet-baseret printer, NS Multi+, specielt til emballagemarkedet. Den bruger de samme Versapass-printhoveder som Xante-maskinen og kan producere en opløsning på 1600×1600 dpi ved 9 mpm eller 1600×800 dpi ved 18 mpm. Igen bruger den vandbaseret Memjet-blæk, som kan printes på ikke-coatede substrater, selvom resultaterne bliver bedre med coatede medier. Ikke desto mindre er den velegnet til at printe fuldfarvegrafik på papirbaserede substrater som f.eks. bølgepap og -karton, forudskårne foldeæsker og hobbykartoner. Den samme printer er også blevet rebadged af Konica Minolta som PKG-675i.

HP har udviklet R-serien af flatbed-printere, som er et skridt op i produktivitet i forhold til Memjet-maskinerne. Der kan vælges mellem to størrelser: R1000 tager plader på op til 1,6 m i bredden og kan printe op til 28 m2/t eller 7 plader i timen; R2000 har en printbredde på 2,5 m og kan køre med 43 m2/t eller 14 plader i timen. De tager plader på op til 5 cm tykkelse. Disse printere bruger HP’s gennemprøvede vandige latexblæk og har en printopløsning på 1200 x 1200 dpi. De har seks farver – CMYK plus lys cyan og lys magenta samt hvid, hvilket er praktisk at have, når man printer emballage, men det gør printningen langsommere. Derudover lægger de også en optimering – i bund og grund en primer – der sikrer, at blækket hæfter på de fleste underlag, samt et overtræk, der giver blækket en rimelig hård finish for at forhindre, at mekaniske ridser beskadiger udskrifterne.

Det er værd at bemærke, at både HP og Memjet bruger termiske printhoveder, hvilket er med til at holde prisen på printerne nede, men betyder, at hovederne er en forbrugsvare.

Durst sælger P5 250 WT, som kombinerer den etablerede P5-serie af hybridprintere i mellemstørrelse med Dursts vandbaserede blæk WT. Dette blæksæt omfatter CMYK plus lys cyan og lys magenta. Blækket er helt lugtfrit og overholder alle standardcertificeringer for fødevaresikkerhed, så der er ikke behov for nogen form for faremærkning. Printeren er primært designet til print på bølgepap og foldekarton til emballage- og udstillingsformål. Den tager substrater på op til 250 cm i bredden og kan producere op til 345 m2 i timen med en maksimal opløsning på 1000 dpi. Den er ikke billig, men producerer billeder af meget høj kvalitet, der ligner offset, delvis takket være det meget tynde blæklag, som WT-blækket producerer.

Konklusionen er, at de fleste trykkerileverandører er ved at udvikle printere af den ene eller anden type til emballage, hvilket tyder på, at der er en enorm markedsmulighed for digitaltryk. Den vigtigste overvejelse i forbindelse med emballage er oplagslængden, men at vælge en printer, der bruger trykfarver, der overholder fødevaresikkerhedsbestemmelserne, kan også åbne op for nogle nyttige muligheder.