Laurel Brunner fortæller om Global Reporting Initiative, som hjælper organisationer og virksomheder med at rapportere om deres miljøpåvirkning.
Det er svært at tro, at vi først er begyndt at høre mere til GRI inden for det sidste års tid. Denne organisation blev etableret for over tyve år siden for at hjælpe organisationer og virksomheder med at styre rapporteringen af deres miljøpåvirkning. I årenes løb har GRI fået et betydeligt momentum i udviklingen af sin kommunikationsramme. Modellen giver over 10.000 virksomheder over hele verden mulighed for at rapportere deres bæredygtighedsstatus ved hjælp af et fælles sprog.
GRI-metoden er baseret på et tredelt sæt af standardrapporteringsmodeller: universel, sektor og emner. Universelle standardkrav bruges til at videregive oplysninger om den rapporterende organisation og dens væsentlige emner ved hjælp af GRI’s krav og principper. Det er udgangspunktet for rapporteringen, så virksomhederne kan identificere, hvad der er vigtigt, når de sammensætter en rapport. Sektorstandarder er i bund og grund en liste over, hvad der er vigtigt for rapporten, og er designet til at gælde for individuelle industrisektorer. Men der findes endnu ingen for trykkeri- og forlagsbranchen. Heldigvis giver modellen virksomhederne mulighed for at sammensætte deres egne sæt af prioriteter.
Og så er der 33 emnestandarder, som indeholder forventningerne til, hvad der skal rapporteres i forhold til et væsentligt emne, som f.eks. vand og spildevand eller affaldshåndtering. De tre standarder skal tilsammen bruges til at sikre en omfattende rapportering om en virksomheds påvirkning af økonomi, miljø og samfund. GRI har gjort sit bedste for at levere en komplet og dybdegående rapporteringsmodel, men kompleksiteten i dens tilgang kan være overvældende. De fleste virksomheder, der er modige nok til at prøve, vil bruge dette modulære system af indbyrdes forbundne standarder til kun at fokusere på deres bæredygtighed. Brug af GRI-værktøjerne kan gøre det lettere at føre samtaler om miljø og social styring (ESG) med kunder og andre interessenter, forudsat at de ikke falder i søvn. Det kræver engagement at implementere GRI’s model, ikke mindst at lære, hvordan de tre sammenhængende dele fungerer i praksis.
Organisationen tilbyder også et certificeringsprogram og et globalt fællesskab for personer, der ønsker at dele erfaringer og ideer. Der er workshops og revisioner for at sikre, at kravene i de tre dele af GRI’s standarder opfyldes korrekt. Og GRI har sin egen software, der gør det lettere at rapportere om bæredygtighed.
GRI er en omfattende rapporteringsramme, som enhver organisation kan bruge til at indsamle og rapportere data. Den er kompleks, og det er den nødvendigvis, og den bør implementeres over tid for at kunne måle fremskridt. Dette er ikke en hurtig løsning på miljørapportering. Det bør snarere være en central del af virksomhedernes miljøpolitik og afbødningsstrategi, så det er nødvendigvis komplekst. Alle, der mener, at miljørapportering bør være let, skal genoverveje deres forståelse af det enorme problem, vi alle forsøger at løse.
Kildeinformation: Denne artikel er produceret af Verdigris Project, et brancheinitiativ, der har til formål at øge bevidstheden om tryksagens positive miljøpåvirkning. Denne ugentlige kommentar hjælper trykkerier med at holde sig ajour med miljøstandarder, og hvordan miljøvenlig virksomhedsledelse kan hjælpe med at forbedre deres bundlinjer. Verdigris understøttes af følgende virksomheder: Agfa Graphics, EFI, Fespa, Fujifilm, HP, Kodak, Miraclon, RicohSplashPR, Unity Publishing og Xeikon.