Dekarbonisering står over for udfordringer som stigende udledninger og sikkerhedsrisici, men alligevel fortsætter fremskridtene. Energisektoren oplever en hurtig vækst i billig sol- og vindenergi, som nu udgør over 40 % af elektriciteten. Inden for transport stiger salget af elbiler kraftigt, og infrastrukturen forbedres. Energieffektivitet og adfærdsændringer er afgørende, og virksomheder opfordres til at prioritere ressourceeffektivitet.

Siden jeg skrev om dette emne i juni 2022, er fremskridtene blevet udfordret. Sårbarheden og risikoen for energisikkerhed er steget, og det samme er handelsrestriktioner, der påvirker rene energiteknologier. Der er dog stadig gode nyheder.

Dekarbonisering betyder i forhold til klimaforandringer at reducere eller eliminere udledningen af drivhusgasser. Den forrige artikel så på tre af de vigtigste områder, der er direkte relevante for trykning: energisektoren, transport samt opvarmning og køling af bygninger. Denne artikel har til formål at give en idé om, hvor vi er nu.

Da udledningen af drivhusgasser stadig stiger – den steg med 1 % i 2024 – er det blevet mere udfordrende at nå netto-nul inden 2050. Energieffektivitet er afgørende for at opnå de nødvendige reduktioner, og adfærdsændringer er en stor del af det. Den gode nyhed er, at energiforbruget, selvom det stiger generelt, er ved at blive afkoblet fra den økonomiske vækst.

En anden god nyhed er, at der er sket fremskridt med hensyn til adgang til både elektricitet og ren madlavningsteknologi, hvilket ikke kun reducerer udledningen af klimaforandringer, men også forbedrer sundheden. I lavindkomstlande er indendørs luftforurening en af de vigtigste dødsårsager.

Energisektoren

Energisektoren er ansvarlig for omkring tre fjerdedele af de globale udledninger. Selv om der ikke er sket store fremskridt med hensyn til konkrete tiltag på regeringsniveau, er kapaciteten for vedvarende energi steget. Fossile brændstoffers samlede andel af den globale energi, som omfatter transport og opvarmning, var nede på 87 % i 2024; den globale elproduktion fra lavkulstofkilder (som omfatter atomkraft) steg til lidt over 40 %, og vækstraten for vedvarende energi var højere end i de foregående år.

Solceller og vindkraft, som er de hurtigst voksende vedvarende energikilder, er nu de billigste elektricitetskilder, og teknologien er ved at indhente kravene til lagring. Forsknings- og udviklingsarbejdet med elbilbatterier er også til gavn for energisektoren, og intelligent opladning eller tovejsopladning af elbiler kan udjævne belastningen af elnettet.

Da vedvarende energi er mere effektiv end afbrænding af fossile brændstoffer, som skaber en masse spildvarme, forbedrer skiftet til vedvarende energi også sektorens samlede effektivitet, hvilket gør det lettere at imødekomme efterspørgslen. Ifølge Energy Institute var det globale energisystem i 2024 faktisk 7 % mere effektivt med hensyn til den samlede mængde energi, det skulle levere for at imødekomme efterspørgslen hos slutbrugerne. Der er også fordele i form af reduceret prisvolatilitet: Når prisen på det primære brændstof til elproduktion stiger, så stiger elpriserne også, mens omkostningerne ved at bruge eksisterende vedvarende energianlæg ikke påvirkes på denne måde.

Det, trykkerier kan gøre, er at fortsætte med at satse på ressource- og energieffektivitet.

Transport

Transport står uændret for ca. 25 % af den globale CO2-udledning, hvoraf vejkøretøjer stadig udgør ca. 75 %. Selvom salget af elbiler stiger hurtigt og vil udgøre mere end hver femte solgte nye bil i 2024, bruges biler i mange år, og bilejerskabet stiger også – det vil tage et stykke tid, før andelen af elbiler på vejene svarer til andelen af salget, så den samlede udledning fra vejtransport er endnu ikke reduceret.

Selv med produktionspåvirkningerne fra både køretøjer og batterier har elbiler væsentligt lavere klimapåvirkninger i hele deres levetid end konventionelle køretøjer. For alle, der er interesserede i at finde ud af, hvor de er, og hvad de har brug for, har Det Internationale Energiagentur en praktisk beregner til livscyklusvurdering af elbiler: https://www.iea.org/data-and-statistics/data-tools/ev-life-cycle-assessment-calculator IEA forventer, at elbilsalget vil udgøre 40 % af bilsalget i 2030.

Omkostninger, rækkevidde og opladningsinfrastruktur er blevet forbedret: Batteripriserne er faldet, hvilket hjælper på omkostningerne, og på verdensplan er antallet af offentlige ladestationer fordoblet i løbet af de sidste to år. Europa har nu hurtigladestationer for mindst hver 50. kilometer på tre fjerdedele af alle motorveje. Opladningstiderne er nu bedre – ultrahurtige opladere kan oplade 62 km på otte minutter – og flere offentlige langsomme opladere er tilgængelige på steder, der egner sig til opladning natten over.

Udbuddet af elektriske lastbiler er også stigende, og der findes nu 400 modeller, og i 2024 nåede salget op på næsten 2 % af markedsandelen. De påkrævede hvileperioder for chauffører af tunge lastbiler fungerer godt som opladningsperioder. Elektriske busser stod for 16 % af salget i EU og Storbritannien i første halvdel af 2024, og næsten halvdelen af de nye bybusser var elektriske, hvilket er godt nyt for byboere og reduktion af luftforurening.

En anden transportform, der vokser hurtigt, er elcykler, herunder ladcykler, og IEA’s analyse viser, at de reducerer efterspørgslen efter biler såvel som offentlig transport, med rejselængder på typisk 3-24 kilometer.

Adfærdsændrende politikker, der flytter folk væk fra biler, som f.eks. lavemissionszoner, har generelt været en succes, og der er stigende tegn på, at de bliver populære, når de er forbundet med forbedringer af den offentlige transport. Fordelene ved reduceret luftforurening, mindre trængsel og mindre støj forbedrer livskvaliteten.

Det, virksomhederne kan gøre, er at fortsætte med at gentænke vores tilgang til rejser og transport.

Energi i bygninger

Energiefterspørgslen i bygninger er steget, og efterspørgslen efter elektricitet til rumkøling vil stige med ca. 4 % i 2024, drevet af høje temperaturer.

Salget af varmepumper er steget i en sådan grad, at de i nogle områder overhaler salget af varmesystemer baseret på fossile brændstoffer, men vækstraten er uregelmæssig. Startomkostningerne er stadig høje, især for husholdninger, og de er stadig ikke egnede til alle bygningstyper. Når man ser på et system til både opvarmning og køling, er de meget omkostningseffektive, og der er synergier i produktionen for virksomheder, der allerede producerer airconditioning-systemer, så det er et område, der vil ændre sig, især i erhvervsbygninger.

Det bedste, man kan gøre for virksomheder, er stadig som tidligere – isoler! Og glem ikke, at du også kan reducere overophedning fra solindfald.

Kilder: Det Internationale Energiagentur, Energy Institute, Our World in Data

Foto af Pixabay