ISO 12647/2 og Fogra 51 giver vigtige standarder for ensartet farvestyring i bredformatprint og bygger bro til offset. Selv om de måske begrænser det fulde spektrum af digitale presser, tilbyder de en ramme for forudsigelig produktion af høj kvalitet og kundekommunikation, hvilket gør overholdelse til en strategisk fordel for trykkerier.

ISO 12647/2 understøtter sammen med Fogra 51 farvestyring og ensartethed i moderne printworkflows, især når der bygges bro mellem offsetlitostandarder og digitale bredformatprintteknologier. I de senere år har skiftet til digital- og bredformatprint krævet streng farvestyring, hvilket har bragt disse standarder i skarpere fokus for udbydere af tryktjenester, der sigter mod offsetlignende resultater og forudsigelig farvegengivelse på tværs af forskellige substrater.

ISO 12647/2 – Grundlaget for farvekonsistens

ISO 12647/2 specificerer proceskontrolparametre for halvtonefarveseparationer, prøvetryk og produktionstryk i offset-litografi. Den er oprindeligt designet til offset-litografi, men dens tilgang til toneværdiforøgelse (TVI), blæksekvens og substratspecifikation giver et benchmark for digitale platforme, der søger ensartet output, især fordi kunderne i stigende grad forventer paritet mellem offset-litografi og digitaltryk.

Standardens krav sikrer, at farvestoffer, TVI-kurver, papirhvidpunkter og måleteknikker er ensartede, hvilket minimerer variationen og gør det muligt for digitale trykkerier at matche offsetprøver og produktionstryk så tæt som muligt. I dagens digitale bredformatlandskab øger presset for at levere korte oplag, variable eller skræddersyede opgaver med pålidelige farver vigtigheden af at overholde ISO 12647/2.

Fogra 51 – sætter standarden for førsteklasses bestrøget papir

Fogra 51 udgør karakteriseringsdatasættet for PS1 premium coated papir i henhold til ISO 12647/2:2013, hvilket afspejler ændringer i substratfremstilling – især udbredelsen af optiske lysningsmidler (OBA’er) for at forbedre den tilsyneladende hvidhed. Målingerne kræver nu M1-spektrofotometri for mere præcist at kunne tage højde for papirets fluorescens og tilpasse prøvetrykspapir og farveprofiler til ægte produktionspapir.

Ved digitaltryk i bredformat giver Fogra 51 et standardiseret farverum (CMYK LAB-værdier og -kurver), som trykkerier kan karakterisere og kalibrere enheder i forhold til, hvilket sikrer, at kundens prøvetryk, testformularer og endelige tryk er ensartede og giver en kontraktlig garanti for kvalitet.

For at komme lidt væk fra emnet, så er der kommet en ny betaversion af det bestrøgne papir og de brede profiler, som dækker Fogra 51 (PSO coated v3.icc), der bruges i Europa, og ‘G7’ (GRACol 2013 CRPC6.icc), der bruges i USA. Det burde hjælpe dem, der printer til begge markeder.

Fogra-versionen bliver ‘Fogra 62’, icc-profilnavnet er ikke besluttet.

Dette er navnet på den “beta”-profil, som du frit kan bruge:

UCD_PremiumCoated_ISO12647_2_2026_beta_v4.icc.

https://www.color.org/ucd4test.xalter

Anvendelse i digitaltryk i bredformat

Anvendelsen af ISO 12647/2 og Fogra 51 til digitaltryk i bredformat er til dels en reaktion på kundernes krav om offset-matchende farver og muligheden for at genskabe mærkevarer eller kritisk grafik på tværs af flere enheder, tryksteder og substrater. Med bredformatpresser, som med offset, er proceskontrolmålinger afgørende; kalibreringsmetoder, profileringsrutiner og prøvetryksstrategier er bygget op omkring disse standarder for at sikre markedet, at digitale print kan opfylde strenge forventninger.

Udbydere af tryktjenester harmoniserer nu digitale arbejdsgange ved hjælp af Fogra Media Wedges, der refererer til Fogra 51-datasæt og måler output i henhold til ISO 12647-tolerancer (ΔE-specifikationer) for at sikre kundernes tillid til reproduktionskvaliteten.

Udfordringer med farveskalaen i bredformat

På trods af disse fremskridt er der stadig problemer. Digitale printere – især inkjet- og tonerbaserede bredformatprintere – kan have en bredere eller anderledes formet farveskala sammenlignet med offsetprocesser eller Fogra-referencer. Det kan give rigere farver i praksis, men behovet for at matche prøvetryk eller offsetreferencer betyder, at noget af denne udvidede farveskala skal “klippes” under farvestyringen. Det er især problematisk for farver, der ligger uden for standard CMYK – f.eks. levende røde og blå farver eller mærkespecifikke nuancer.

Desuden er det underliggende tryksubstrat ofte mindre forudsigeligt: Bredformatjobs bruger ofte ikke-standardiserede materialer og forskellige overflader, hvilket medfører variationer i blækabsorption, papirets hvidpunkt og fluorescens (OBA-indhold). Opretholdelse af ISO/Fogra-overensstemmelse kræver omhyggelig linearisering, mediekalibrering og brug af prøvetryk, der virkelig repræsenterer produktionssubstratet.

Du ønsker måske at bruge din presses maksimale farveskala til noget arbejde, der ikke kræver et match med ISO-standarderne. Til dette kan du bruge pressens maksimale farveskala til enhedens icc-profil og output-cc-profilen.

Bemærk, at dette system kan variere fra tryk til tryk, da enhedens icc og gamut kan være forskellige, hvilket resulterer i et andet resultat.

En løsning på dette er at bruge en wide gamut CMYK icc-profil som outputprofil, så wide gamut-outputtet normaliseres.

Nedenfor ses detaljer om farverne i PSO coated v3, eciCMYK wide gamut (Fogra 59) og en RGB gamut-enhed icc baseret på et kunstpapir.

Realiteterne i forbindelse med implementering

Skiftet fra Fogra 39 til Fogra 51 og ISO 12647/2:2013-revisionerne indførte mere realistiske benchmarks for moderne, OBA-rige papirer, men gav også udfordringer. Opgraderinger af instrumenter til at understøtte M1-måling (som bedre tager højde for OBA’er) er dyre og ikke universelt vedtaget, hvilket bremser overgangen til markedet. Ældre hardware, varierende presseforhold og mangfoldighed i medietyper forværrer alle udfordringen og forklarer, hvorfor fuld overensstemmelse fortsat er et ønske for mange snarere end en universel realitet.

Mens ISO/Fogra leverer sproget til industristandarder, kræver praktisk farvestyring i bredformat desuden robuste softwareværktøjer – spektralprofilering, prøvetryksløsninger og processtyringssystemer, der kan fortolke disse karakteriseringsdatasæt på en måde, der kan anvendes i praksis.

Ud over standardisering: Håndtering af forventninger

På trods af sine begrænsninger har branchens anvendelse af ISO 12647/2 og Fogra-datasæt givet mærkbare fordele inden for kundekommunikation, farveudseende og procesforudsigelighed. Proofs bliver et kontraktbevis, mediekiler en garanti, og anvendelsen af tolerancer (gennemsnitlig ΔE ≤ 3, maksimum ≤ 6) et værktøj til forhandling og kvalitetssikring.

Men som det ofte diskuteres i farvestyringskredse, betyder bredformatarbejdets natur – fra bannere til skræddersyede displays – at kreativ frihed, substratvariabilitet og stadig mere eventyrlystne kunder fortsat vil skubbe til grænserne for, hvad standarder kan sikre. Målet er ikke blot streng overholdelse, men evnen til at opfylde kundernes forventninger – ensartede, forudsigelige farver – selv når teknologier og krav udvikler sig.

Konklusioner

Det er tydeligt, at ISO 12647/2 og dens Fogra 51-datasæt og PSO coated v3 som icc-profil er blevet afgørende søjler for farvestyring i digitaltryk i bredformat. Men implementeringen af dem er ikke uden nuancer.

Jeg har set trykkerier gå over til digitalt bredformat og stræbe efter at opfylde de samme farvestandarder som offset. ISO 12647/2 er ikke bare en ambition, men en kontraktlig realitet. Det underliggende budskab er: Styr din proces, forstå din subtraktion, styr din farve. Fogra 51, der er bygget op omkring moderne medier med høj OBA, har fået markedet til at se på deres substrater med nye øjne – og deres måleinstrumenter med nye budgetter.

Men farvestyring i den virkelige verden handler ikke kun om standarder. Det handler om at matche hensigten bag disse tal med kundens forventninger. Bredformatprintere arbejder med substrater, der er lige så forskellige som deres kunder – fra tekstiler til film og karton – og Fogra-referencerne er en livline, ikke en spændetrøje.

Problemer med gamut? Ja, der er mange. Digitale enheder kan brøle ud over grænserne for offset CMYK, men medmindre man trykker på eksotiske substrater eller bruger seks/syv farver, kan de grænser, der er fastsat af ISO og Fogra, stadig gælde for prøvetryk og kontraktarbejde. Vi klipper det overflødige væk, styrer forventningerne og sikrer, at designere, brands og marketingfolk ser det, de forventer. Det er den virkelige kunst – og videnskab – inden for farvestyring i bredformat i dag.

Fremtiden er lys, ikke kun på grund af OBA’er, men på grund af den måde, industrien har taget processtyring til sig. ISO 12647/2 og Fogra 51 løser ikke alle problemer, men de er det sprog, vi bruger til at blive enige om, hvordan “godt” ser ud. Og det er sådan, vi skaber tillid til print, uanset enhed, blæk eller substrat.

ISO 12647/2, Fogra 51 og andre er blevet uundværlige standarder, efterhånden som digitalt bredformatprint fortsætter sin hurtige udvikling. Deres rolle i understøttelsen af proceskontrol, farvekonsistens og kundernes tillid er dybtgående, selv når teknologi og kreativitet skubber grænserne for, hvad der er muligt. Der er stadig udfordringer med farveskalaen, som formes af udstyrets kapacitet og valg af substrat, men den strategiske anvendelse af ISO- og Fogra-datasættene – og den pragmatiske tankegang hos printprofessionelle – sikrer, at ensartethed, kvalitet og kundetilfredshed forbliver inden for rækkevidde.