Industrielt print er en bred betegnelse for dekoration af produkter eller integration af print i produktionen. Det omfatter personalisering direkte til objektet og funktionelle anvendelser som print på fliser eller emballage. Dette marked udvides med teknologier som inkjet, der giver mulighed for produktion og tilpasning efter behov.
Mange leverandører af bredformatprintere ser på industrielt print som et potentielt nyt marked, men der er ikke nogen egentlig definition af, hvad industrielt print betyder, hvilket igen gør det sværere for udbydere af printtjenester at se, hvor de nøjagtige muligheder kan ligge. Det skyldes, at udtrykket “industrielt tryk” mere er et paraplybegreb, der dækker flere forskellige markedsområder. I nogle tilfælde handler det bare om at markedsføre eksisterende printydelser til nye kunder, men andre kræver ændringer i printteknologien, typisk nye blækformuleringer, mens andre igen handler mere om at integrere print i andre produktionsprocesser.
Selv ordet “industriel” har forskellige betydninger for forskellige mennesker. For nogle er industrielt det stik modsatte af pænt og fremkalder billeder af skorstene, der spyr affald ud i atmosfæren. I trykkeribranchen bruges det til at betegne noget mere funktionelt end grafisk produktion. Men i nogle sammenhænge betyder industrielt robust eller hårdtarbejdende. Generelt forventer vi, at industriprodukter holder længere, har færre nedbrud og kræver mindre vedligeholdelse. Dette vil sandsynligvis smitte af på det grafiske marked, efterhånden som mere bredformatudstyr bruges i industrielle omgivelser.
Nogle definitioner af industrielt tryk antyder, at det skal gælde for alt andet end tryk på papir, hvilket vil sige alt andet end almindeligt kommercielt arbejde samt tryk af bøger, magasiner eller aviser. Men da papir sjældent bruges i de fleste bredformatprint, er denne definition alt for snæver.
I stedet er der stort set to forskellige måder, vi kan tænke på industrielt tryk. Den første er i bund og grund en måde at dekorere produkter på. Det vil sige, at man tager produkter, der allerede er fremstillet, og så tilføjer et ekstra trykt element til dem på et senere tidspunkt. Der findes flere Direct-to-Shape-printere, som er designet til at printe på cylindriske genstande som f.eks. glas, flasker eller endda lysestager. Inkcups sælger f.eks. Helix-serien, som alle tager objekter på op til 305 mm i længden, men med et printområde på 218 mm. Amica laver 3Sixty-serien, som kan håndtere flasker med en diameter på 40 mm til 120 mm og en længde på 110 til 270 mm, men den maksimale printlængde er 220 mm.
Disse DtS-printere matches af et voksende antal små flatbed-printere, der kan printe på små genstande som f.eks. smartphone-etuier eller penalhuse, men som også kan bruges til at tilføje grafik til små maskindele. Mimaki, Mutoh og Roland DG har alle udviklet en række printere fra A3- til A1-størrelse for at hjælpe printudbydere med at komme ind på reklame- og industrimarkederne. Epson laver en endnu mere kompakt enhed, SureColor V1000, som er designet til at stå på en disk i et butiksmiljø til on-demand personalisering. Den har en trykplade i A4-størrelse og kan printe på små genstande som køleskabsmagneter. Azon sælger Matrix Monster Jet, som kan printe på genstande på op til 1 m i højden og bruges til at dekorere genstande som kufferter og endda vaskemaskiner.
Indtil videre printer alle disse printere hovedsageligt på flade genstande eller genstande med meget svage kurver, selvom nogle af dem også kan udstyres med en valgfri jig til at dreje cylindriske genstande. Men efterhånden som dette marked vokser, vil vi sandsynligvis se flere direkte-til-objekt-printere dukke op, som kan håndtere komplekse former. Epson afslørede for eksempel for nylig, at de er ved at udvikle en DtS-printer, der bruger en robotarm med seks akser til at dreje små emner for at præsentere forskellige aspekter af dem for printhovederne.
Alle disse printere bruger UV-blæk kombineret med LED-hærdning. Standardblæksættene starter med cyan, magenta, gul og sort, men omfatter normalt også hvid og lak. Nogle har også en ekstra kanal til en primer, som kan udvide udvalget af overflader, de kan printe på.
Der findes dog også en billigere og mere fleksibel løsning i form af UV DtF-printere. Disse printer grafikken på en transferfilm, så trykket kan påføres objektet på et senere tidspunkt. De fleste bruger CMYK, men RS Pro demonstrerede en nyttig model på sommerens Fespa Global-messe, som indeholdt en ekstra rulle til folieeffekter som guld eller sølv.
Den anden type industriel print er, hvor printet er en del af en produktionsproces, der er nødvendig for at færdiggøre produktet. Det kan betyde, at der trykkes brugsanvisninger på et produkt eller en stregkode til track and trace-brug. En del af denne type print involverede tidligere etiketter, men forbedringer i blæk har gjort det muligt at printe disse oplysninger direkte på produkterne, hvilket eliminerer etiketteringstrinnet og det dermed forbundne affald.
Print bruges også til mere funktionelle formål, som f.eks. printet elektronik eller produktion af membranafbrydere, eller endda til print af gulve og bordplader, hvor der er nok kortvarigt on-demand arbejde til at retfærdiggøre brugen af inkjet. Og så er der produktionen af keramiske fliser, som næsten udelukkende trykkes digitalt, fordi inkjets berøringsfrihed hjælper med at undgå dyre brud. Faktisk førte presset for at digitalisere markedet for keramiske fliser direkte til udviklingen af recirkulationskanaler i moderne printhoveder, hvilket har gjort det lettere at sprøjte mere funktionelle farver ud, både til grafik og industriel printning.
Emballagetryk kan også klassificeres som industrielt tryk, især fordi det bliver mere og mere almindeligt, at producenterne tager deres emballage in-house. Noget emballage er rent funktionelt, f.eks. kodning og mærkning, som også kan omfatte sundhedsadvarsler samt oplysninger om genbrug af produktet og emballagen. Men der er også meget grafik på emballage, som er en del af produktmarkedsføringen, og som kan omfatte alt fra kasser til dåser, flasker og låg.
Noget tekstiltryk kan også klassificeres som industrielt tryk, især på markedet for boligindretning. Produkter som gardiner, dynebetræk og stof til stole og sofaer bliver alle trykt som en del af deres oprindelige produktion. I dag sker meget af dette med roterende serigrafi, men der er et voksende antal rulle-til-rulle tekstilprintere, herunder en række single pass inkjet tekstilpresser.
Forventningen er, at det meste industrielle print fremover vil ske via inkjet, og det er nok rigtigt. Det digitale har helt sikkert gjort det muligt at lave korte kampagner og personalisering. Digitalt giver også producenterne mulighed for at udnytte forbedringer i e-handelsbestillinger til at producere varer lokalt og on-demand. Men det er værd at huske, at offset-litografi og flexografi og endda noget rotogravure også bruges til nogle industrielle trykopgaver, især når der er tale om længere produktionsforløb. Og selvfølgelig bruges serigrafi stadig i vid udstrækning på det industrielle marked på grund af det udvalg af trykfarver, der er til rådighed til forskellige substrater, samt den samlede hastighed og de relativt lave omkostninger. Uanset printteknologien er det industrielle printmarked kun lige begyndt at åbne sig, efterhånden som producenter og forbrugere bliver opmærksomme på mulighederne.