Hvad er optiske blegemidler, og hvorfor skaber de så mange problemer for digitale tekstiltrykkere? Et vigtigt spørgsmål for digitaltryk af tekstiler er at få styr på teknologien og effekten af brugen af optiske blegemidler i forbindelse med blegning og klargøring af tekstiler.

OBA’er påvirker farven, og hvordan den opfattes, både af det blotte øje i naturligt dagslys, og når farven påvirkes kraftigt af den lyskilde, som den til sidst ses i efter fremstillingen. For merchandisere og detailhandlere over hele verden er dette et stort problem, når de køber flere produkter på tværs af en farvepalet til udstilling i butikken. Der er i øjeblikket ingen standardisering af LED-belysning, og derfor kan farven på en godkendt trykt beklædningsgenstand, når den fremstilles, se anderledes ud i butikken.

Billedtekst: OBA’er påvirker farven, og hvordan den opfattes, både af det blotte øje i naturligt dagslys, og den påvirkes i høj grad af den lyskilde, man ser den i.

OBA-problemet påvirker mode, sportstøj, events og indretningsindustrien. Med den rette viden, kommunikation og lysspecifikation kan problemet let afhjælpes i printproduktionen. Men fakta bliver sjældent kommunikeret mellem trykkeri, trykkerikøber og slutbruger (ofte endnu ikke defineret), og derfor er det svært at kontrollere.

Så hvorfor bruger tekstilindustrien OBA’er? Under processen med blegning og tørring kan stoffets hvidhed ofte forbedres ved at tilsætte et optisk lysningsmiddel (OBA).

Optiske lysningsmidler (OBA’er) er kemikalier, der tilsættes tekstiler under blegning eller efterbehandling og bruger fluorescensprocessen til at narre dine øjne til at tro, at dine tekstiler er hvidere og lysere, end de faktisk er.

Disse tilsætningsstoffer bruges ofte til at forbedre udseendet af farven på stof og papir, hvilket giver en “blegende” effekt; de får iboende gule/orange materialer til at se mindre gule ud ved at kompensere for underskuddet i blåt og lilla lys, der reflekteres af materialet, med den blå og lilla optiske emission af fluoroforen (fluorescerende kemisk forbindelse).
OBA’er absorberer lys i det ultraviolette og violette område (normalt 340-370 nm) af det elektromagnetiske spektrum og genudsender lys i det blå område (typisk 420-470 nm) ved fluorescens.

Billedtekst: Dette er det elektromagnetiske spektrum. Det starter helt til venstre med gammastråler og bevæger sig mod højre gennem røntgenstråler, mikrobølger og radiobølger. Den eneste del, mennesker kan se med det blotte øje, er det synlige spektrum ovenfor, medmindre der bruges OBA’er. Billedkredit: WIKIPEDIA.

Dette er det elektromagnetiske spektrum. Det starter yderst til venstre med gammastråler og bevæger sig mod højre gennem røntgenstråler, mikrobølger og radiobølger.

Den eneste del, mennesker kan se med det blotte øje, er det synlige spektrum ovenfor, medmindre der anvendes OBA’er. OBA’er absorberer en del af de usynlige ultraviolette stråler og udsender dem igen som blåt lys. Det er dette reflekterede blå lys, der får tekstiler til at se lysere og hvidere ud.

OBA’er bruges ofte af blegere og stofbehandlere til at forbedre tekstilets hvidhed og til at justere det endelige stofs visuelle udseende, så det lever op til kundens forventninger og hvidhedsstandarder.

Billedtekst: Forskellige mærker af OBA’er har en stor variation i farvereflektionsevne, og refleksionsegenskaberne varierer fra en producent til en anden og fra en koncentration til en anden, og alle disse egenskaber påvirker den trykte farve, og hvordan den opfattes. Billedkredit: WIKIPEDIA.

Der er dog ingen standardisering, og derfor kan variansen ikke defineres klart. Forskellige mærker af kemiske OBA’er har en stor variation i farvereflektionsevne, og refleksionsegenskaberne varierer fra en producent til en anden og fra en koncentration til en anden.

OBA’erne kan invadere og forvrænge det farverum, som den digitale printer opnår i produktionen. Det følger derfor, at hvis farverummet forskydes af en OBA, vil det forvrænge den faktiske farve, der udskrives af den digitale printer.

Frem for alt skal stofkilden og forberedelsen til digitaltryk være konsekvent, og enhver OBA, der skal bruges, skal forstås, defineres og specificeres fra starten, da OBA-variation er den største enkeltstående årsag til uoverensstemmelser i trykfarver og spild.

Det er nemt at se tilstedeværelsen af optiske blegemidler under sort ultraviolet lys. Tekstiler og vaskemidler, der indeholder flere OBA’er, vil se lysere ud end dem med færre.

Mens stoftryk, der indeholder forskellige OBA’er, kan se ens ud, vil de se forskellige ud under kunstige lyskilder, der indeholder mere UV-lys.

Producenter, der sammensætter tøj med forskellige stykker trykt stof fra forskellige leverandører, kan få betydelige variationer, for selv om stofstykkerne kan matche under almindeligt lys, kan farverne skifte under UV-lyskilder og give en total farveforskel.
Producenter af de anvendte kemikalier udvikler ofte OBA’er specielt til at ramme specifikke stoftyper.

Med hensyn til omsætning er det globale marked for optiske blegemidler enormt og forventes at vokse med en CAGR på 4,9 % fra 2018 til 2026 (sammen med den forventede vækst i digitalt tekstiltryk) og forventes at nå op på 2.036 mio. dollars i 2026 (Transparency Market Research)
OBA-forsyning er let tilgængelig for cellulosefibre som bomuld og syntetiske fibre som polyamid over hele verden, men uden standardisering. Der er mange producenter og mærker, og der er stor forskel på omkostningerne. Hvert produkt har forskellige lysemissionsegenskaber, og alle er tilgængelige i en bred vifte af kompatibilitet fra fibertype til fibertype.

Konklusionen er, at OBA’ens indflydelse på den endelige farve, som den digitale printer opnår, ikke kan understreges nok.

Hvis koncentrationen varierer i løbet af en produktion, eller hvis OBA-producenten skiftes ud fra batch til batch, er den profilering, som trykkeren tidligere har foretaget på stoffet, værdiløs, og trykkeriet er nødt til at foretage en ny profilering, før produktionen påbegyndes.

At give den digitale tekstilprinter forsyningssikkerhed ved at bevare kontinuiteten i tekstilhvidhedsligningen (uden mulighed for variation) er afgørende og skal overvejes, når man definerer forsyningskæden for alle digitalt trykte tekstiler.