Laurel Brunner diskuterer den voksende betydning af miljømærkning af plastaffald i den grafiske branche.
Cirkulær økonomi er godt og vel, men det kræver dialog på mange niveauer, ikke mindst mellem regeringer. At det haster med at få styr på plastaffaldet, blev illustreret i en nylig rapport om, at en lille by i Malaysia er blevet en primær losseplads for plastaffald. Stedet er ved at blive begravet under 17.000 tons af stoffet. Noget af plasten er klassificeret som rent, og noget af det er ikke og skal behandles på en anden måde. Ifølge FN’s miljøprogram “I 2015 var 47 procent af det plastikaffald, der blev genereret på verdensplan, plastemballageaffald, hvoraf halvdelen kom fra Asien med Kina som den største synder. USA genererer dog mest plastemballageaffald pr. person, mens Japan og EU følger efter.
Der opfordres til et mærkningssystem, der skelner mellem forskellige typer plastaffald til genbrug. Det er en fornuftig begyndelse, som vil sikre, at plastaffald bliver dirigeret korrekt, forudsat at forsyningskæderne til genbrug og oparbejdning er på plads. Et problem er, at miljømærker ikke rigtig er kommet i gang, hverken i den grafiske branche eller andre steder.
Miljømærker er ikke voldsomt populære i mange industrisektorer, fordi de opfattes som påtrængende og dyre og ikke giver mange fordele. Det er naturligvis ikke meningen med et miljømærke, som skal bekræfte, at et givet sæt miljøkriterier overholdes, og berolige forbrugerne. En stor del af problemet er, at der ikke er nogen reel international koordinering af miljømærkningsordninger, som er mange og designet til at fungere i specifikke geografiske områder. Bestræbelser på at internationalisere mærker som Svanen, der stammer fra Skandinavien, og Tysklands Blaue Engel har været i gang i et stykke tid, men ser ikke ud til at komme særlig langt, i hvert fald ikke i den grafiske sektor. Alternativet er regulering i regeringernes regi. Hvis det virkelig skal være grænseoverskridende, er det måske på tide med en eller anden form for international indsats for at standardisere miljømærkerne.
Hvis regeringer oprigtigt ønsker at støtte cirkulære økonomier, bør de række ud på tværs af landegrænser for at finde ud af, hvad der kan gøres for at støtte lokale industrier og markeder inden for et aftalt reguleringssystem. Der er mange problemer med at opnå en internationalt anerkendt mærkningsordning og miljøoverensstemmelse, men FN har gode forudsætninger for at udvikle en sådan og få landene til at vedtage den. Alternativt kunne de nationale regeringer begynde at arbejde med industrisektorer for at udvikle grundlaget for et initiativ, der kunne anvendes globalt. Måske kunne det være en opgave for EU at påtage sig, når EU er blevet fri for de irriterende briter og deres halvfærdige Brexit-forventninger.
Kilde: Denne artikel blev produceret af Verdigris-projektet, et brancheinitiativ, der har til formål at øge bevidstheden om tryksagens positive miljøpåvirkning. Denne kommentar hjælper trykkerier med at holde sig ajour med miljøstandarder, og hvordan miljøvenlig virksomhedsledelse kan hjælpe med at forbedre deres bundlinjer. Verdigris støttes af følgende virksomheder: Agfa Graphics, Spindrift.click, EFI, FESPA, HP, Kodak, Kornit Digital, Ricoh, Splash PR, Unity Publishing og Xeikon.