Graeme Richardson-Locke besøger Brighton for at interviewe Michel Caza. Michel deler sit syn på serigrafi og digitaltryk og de muligheder, der er for at fremme disse trykprocesser.

Et af de store privilegier ved min rolle som Technical Support Manager hos FESPA er, at jeg får lov til at tilbringe tid sammen med nogle af de mest respekterede og erfarne personer i vores samfund.
Jeg benyttede lejligheden til at spørge Michel Caza, en af grundlæggerne af FESPA, om han ville være villig til at mødes med mig for at udveksle synspunkter om serigrafi og digitaltryk. Jeg ville også gerne vide, hvor han ser mulighederne for at fremme disse mest fleksible trykprocesser.

Hvornår holdt du første gang en rakel til serigrafi?

For over 63 år siden, i maj 1955 (jeg var 20 år gammel). Som jeg fortæller i min bog, havde jeg et studiejob på BMJ, et berømt og teknisk avanceret værksted i centrum af Stockholm, Sverige.

Hvornår gik det op for dig, at du havde fundet et job, som ville blive en livslang passion?

Efter disse nætter med “tilfældigt” arbejde fandt jeg ud af, at serigrafi var meget sjovere og mere interessant end den psyko-sociologi, jeg skulle læse på universitetet, og jeg bad om at blive ansat på fuld tid i november 1955, og siden da er jeg ikke holdt op med at trykke.

Hvilke visdomsord vil du give til de yngre medlemmer af vores samfund, der ønsker at etablere deres fremtid inden for print?

Så det er ikke lige mig at tilbyde “perler af visdom”! Tværtimod vil jeg sige: “Vær ikke for klog, prøv alt, gør dumme ting og begå fejl, men … VOV!

Lyt især aldrig til folk, der med en masse “fakta” fortæller dig, at “det er umuligt” …. En meget stor del af det, jeg har prøvet, gjort, søgt efter og fundet, er “umuligt” for en masse meget kompetente specialister hos mine leverandører gennem årene! UV-screentryk eller digitalt … umuligt. UV-keramik … umuligt, serigrafi 300 LPI … umuligt, print halvtone uden prikker eller nu i stokastiske 15 mikrometer … umuligt, print i vandig UV i 300 LPI på bomuld … umuligt, lav en blæk “thixotropic” … umuligt, begræns de dimensionelle ændringer relateret til IR-varmen udsendt af UV-lamper … umuligt, opret ICC-profiler til serigrafi … umuligt, start med at bruge digital i serigrafi prepress (siden 1988 for mig) … umuligt, osv.

Alle disse og andre eksempler på forbedring af rakler, maskiner, stoffer, rammer og deres spænding erstatter “længden af tid” til eksponering af lærredet med “afmålte doser af lys” og masser af “special effects”.

Det har jeg altid sagt: “Det, du siger, er umuligt, jeg gør det hver dag i mit firma”. På et tidspunkt blev jeg endda specialist i “5-benede får”!

Hvad har motiveret dig til at løse udfordringer, hvor andre måske bare havde skiftet retning?

Måske mit ego! Og især det, jeg lige har fortalt dig om “det umulige”.

Min måde at arbejde “teknisk” på var og er stadig “at gøre ting” og derefter forklare, hvorfor det virker: praksis først, teori bagefter.

Selv om det er kendt, at du foretrækker ikke at bedømme den kunstneriske værdi af det arbejde, du trykker, var der så nogle projekter, der gjorde dig særligt glad?

I kunst bedømmer jeg ikke “kunstnerisk kvalitet” eller “stil” … Jeg siger bare “jeg kan lide, eller jeg kan lide mindre (eller slet ikke)”, og det kan være i enhver eksisterende kunstnerisk stil … Så der er selvfølgelig masser af kunstværker, men også inden for reklame, POP-print, keramik, elektronikindustrien eller glasindustrien, hvis succes har gjort mig glad. Det er umuligt at vælge én!

I løbet af dine 55 år i branchen må du have haft en dårlig dag eller to. Hvad har været årsagen til din største frustration?

Ja, selvfølgelig! Men som altid for mig hjalp disse skuffelser eller problemer mig til at “komme tilbage” med mere erfaring. I 1968 tog studenter- og arbejderrevolutionen og dens konsekvenser livet af min første virksomhed, så jeg oprettede en ny (mere om dette i min bog). I 1978 var jeg lidt træt af presset fra ledelsen af en virksomhed og dens begrænsninger. Jeg ville kun lave teknisk forskning og udvikling, men der kom en stor ordre på kunsttryk, som “tvang” mig til at vende tilbage til serigrafi, først inden for kunst og derefter igen inden for reklame.

Mener du, at miljømæssig ansvarlighed er en forudsætning for enhver virksomhed eller en luksus, der skal håndhæves af regeringen?

Jeg begyndte at forbedre mig ved at nægte at bruge opløsningsmidler, og det førte til udviklingen af UV-hærdende trykfarver. For at være helt ærlig så jeg på det tidspunkt i 1976 stadig først og fremmest de enorme tekniske fordele ved UV-screentryk frem for et fokus på miljømæssige fremskridt.

I 2001 blev jeg mere involveret i at støtte beskyttelsen af trykkernes sundhed og miljøet ved at skrive “Screenprinting a guide for a clean planet”. Den blev oversat til engelsk i 2006 og blev til “FESPA Planet Friendly Guide” i 2008 efter mit samarbejde med Paul Machin og blev udvidet til at dække digitaltryk. Vi har opdateret den regelmæssigt i ti år, og nu vil FESPA udvikle en ny revision i 2019.

Så for mig er det indlysende, en absolut nødvendighed og frem for alt ikke en luksus! Og da flere kunder og slutbrugere ser på bæredygtig styring af forsyningskæden, er det en vigtig del af din forretningsplan.

Jeg bemærkede i din bog, at et projekt krævede anvendelse af kønshår for at pynte på nogle tryk! Hvilke andre usædvanlige materialer har du arbejdet med?

Bortset fra, at jeg i det sjove tilfælde med dette tryk, som kunstneren selv har udsmykket med æselhår for at efterligne kønsbehåring, faktisk har brugt en række utraditionelle produkter ud over det rene serigrafi. Det drejer sig om støv, kulkorn, sand, grus, bladguld og sikkert også andre produkter, som jeg har glemt.

Du er krediteret for kommercialiseringen af UV-hærdende blæk og superfine rasterlinjer. Vil du kommentere disse, og er der andre resultater, som måske er blevet overset?

Som jeg allerede har nævnt tidligere, er det blevet standard at gøre det “umulige” regelmæssigt. Jeg har været med til at skrive artikler og holde oplæg på konferencer rundt om i verden for at forklare disse tekniske forbedringer i mange år, men jeg har også bidraget til udviklingen og opfindelsen af dem.

Som jeg ofte forklarer, er mange af disse opfindelser, opdagelser eller forbedringer blevet til i samarbejde med andre. En undtagelse fra dette er radering uden synlige prikker, den ultrafine screen ruling og den relaterede ICC-profilering (før begrebet eksisterede), som der ikke var nogen hjælp til i begyndelsen, her arbejdede jeg alene.

Jeg arbejdede sammen med Jacques Mounier og Jean-Pierre Vivès hos Dubuit inks i Frankrig for at udvikle tixotropiske UV-farver. Derefter med SS Thal (som blev til Sefar) i Schweiz for at udvikle farvet screen mesh og videre til ‘kalandreret’ mesh til UV. Jeg arbejdede også sammen med Don Newman i USA om at forbedre Newman Roller-frame, der er kendt for sin evne til at genudspænde screen mesh for at opnå meget høj spænding.

I løbet af min lange karriere har jeg støttet forbedringen af automatiske presser, arbejdet med Åke Svantesson hos Svecia i Sverige og især med Umberto Brasa fra SiasPrint i Italien for deres serigrafiske presser og for den første digitale UV-presse. Jeg var involveret i udviklingen af UV-glasurer til keramik og glas med firmaet Jonson-Mattey. Alex Zuckerman fra Fimor og jeg skabte mere stabile højtydende rakler, som stadig er respekterede og bruges i vid udstrækning til krævende opgaver. Næsten til sidst, men da jeg ikke er færdig, hjalp jeg med at ‘køle’ UV-farverne efter at have passeret under lamperne i hærdningsenheden fra Machines Dubuit og derefter med Siasprint.

Jeg har altid troet og bedt maskin- og produktproducenter om at forstå, at det var op til os, printerne, at fortælle dem, hvad vi har brug for, og ikke til dem at påtvinge os ting, som de mener er “gode for os”!

Jeg er interesseret i at forstå, om du synes, det er bedre at vælge en 90lpi frem for en 120lpi AM-skærm, hvis det giver dig mulighed for at kontrollere TVI (Tonal Value Increase) bedre på pressen?

Efter min mening er begge dele dårligt! Det ville være bedre at vælge mellem 100 og 125 LPI. Når det er sagt, er det absolut ikke et problem for mig! Jeg kontrollerer disse skærmbestemmelser lige så godt som 150, 175, 200 eller 300 lpi AM. For at være helt ærlig ser jeg ikke noget problem.

Med hensyn til antallet af lpi bruger jeg aldrig tommeafledt lineatur som 90 eller 133 lpi, men altid multipla af 25, der bedre matcher antallet af tråde i skærmstoffer, der altid er vævet i centimeter, blandt andet for at hjælpe med at løse problemer med primær moiré.

Som en af FESPA’s grundlæggere og tidligere præsident, føler du så, at foreningen stadig er lige så relevant, som den var, før YouTube og internettet forstyrrede forretningsnetværk?

Jeg tror, at FESPA står over for udfordringer med at øge sin indflydelse og bygge videre på sin succes, men efter min mening har det ikke noget at gøre med internettets eller YouTubes indtog. FESPA bruger disse kanaler, men er stadig ved at opnå fuldt engagement med sine medlemsforeninger. Styrken vil komme fra større forretningsrådgivning, teknisk og markedsinformationsindhold online i en altid tilgængelig “FESPA Cloud” som det nuværende ekstranet. Det vil udvide FESPA’s omfang og rækkevidde og forbedre dens omdømme hos medlemsorganisationerne – og dermed også hos medlemmerne af de nationale organisationer.

Derudover kunne den styrke båndene til udstillerne på sine udstillinger og deres besøgende-kunder, som ikke nødvendigvis er medlemmer af FESPA-foreninger.

Når FESPA implementerer sin strategi for at lede og udvide sin værdi, skal den fortsætte med at arbejde hårdt for at udvikle sine forbindelser til tangentmarkeder, som er nyere i forhold til de forstyrrende fordele ved digital billedbehandling fra rulle til rulle, såsom indvendig og udvendig dekoration og tekstil. Til gengæld oplever serigrafi vækst inden for beklædningsdekoration og industrielle anvendelser. Alle sektorer er relevante for FESPA og udvikler sig hurtigt på tværs af disse billeddannelsesteknologier.

FESPA vil også drage fordel af at fremme det enorme udvalg af applikationer, både kreative og funktionelle, der ligger i medlemmernes talentmasse, og jeg stoler på, at teamet vil forsvare de årtiers arbejde, der har fundet sted for at etablere FESPA’s omdømme, og føre det videre for at imødegå de kommende udfordringer.

Jeg har set inkjetprint udvikle sig fra de tidlige dage med Encad vandbaserede farveprintere til simpel plakatproduktion til nutidens store udbredelse fra små UV-hærdende maskiner til print af kuglepenne til de seneste nye single pass-printere til emballage og tekstiler. Jeg blev uddannet som serigrafi og tilføjede derefter digitaltryk til mine færdigheder, og jeg føler, at der er mange muligheder for at kombinere processerne. Hvor ser du fordelene ved denne multiprocesindustri?

På den ene side går jeg helt ind for det, der kaldes hybride anvendelser eller kombinationen af offset, serigrafi og digitaltryk. På den anden side kan anvendelsen af hver proces til det, den er bedst til, være helt fantastisk!

I 1995, det år jeg blev formand for FESPA, var alle i vores “skærmverden” bekymrede for, at de nye inkjetprocesser, “non-contact” (sådan beskrev vi digitaltryk på det tidspunkt), truede vores eksistens.

Så skrev jeg og sagde på en konference, der var berømt på det tidspunkt: “Serigrafi og digitaltryk er ikke fjender, men komplementære”. Hvis du mener, at det digitale er serigrafiens fjende, så INVESTER i det, for det er bedre at holde sin fjende tæt på end at ignorere den og lade en konkurrent trives i den anden ende af byen!”.

Det, der hurtigt skete, var, at 50 % af det digitale tryk kom i hænderne på virksomheder, hvis kerneforretning var serigrafi og POP. Nogle er endt med at droppe serigrafi for at fokusere på det digitale alene. Men jeg forudsagde, at de måske ville komme til at revidere denne plan om mindre end 25 år. Og det er faktisk tilfældet, “konkurrencetærsklerne” blev sænket i takt med, at serigrafien forbedrede sin prepress, effektiviteten af sit workflow og sin beherskelse af “special effects”.

Serigraferne har taget UV-printere med 4 farver i storformat i brug igen … og digitale printere har udnyttet fordelene ved at installere nogle serigrafer, selv om de er tyve år gamle eller mere!

Hvis man ser på det internationale billede, er der et stort antal små og mellemstore serigrafiske virksomheder i for eksempel Indien, Kina eller Indonesien, og man tager ikke engang højde for potentialet i Afrika, som ikke har planer om at erstatte serigrafisk tryk med digitaltryk af mange grunde, som det ville tage for lang tid at uddybe her.

En af de udfordringer, vores branche står over for, er, hvordan vi gør en ny generation af designere opmærksomme på den begejstring, som interaktivt print kan skabe. Efter at have trykt alt fra duftblæk til reflekterende glasperler, der reagerer på blink fra smartphones, er det min erfaring, at mange designere ikke er klar over de fantastiske ting, som serigrafi kan tilføre deres projekter. Hvad tror du, vi kan gøre for at ændre denne situation?

Her er en mulighed for FESPA for at tilbyde information som supplement til Sensations-specialeffektmappen, for vi har trods alt brug for, at designere og trykkere forstår det kreative potentiale for at få det til at fungere.

Det er ikke et nyt problem! I løbet af min karriere har jeg hørt så mange serigrafiarbejdere fra hele verden klage over den manglende viden i designmiljøet om de enorme muligheder, der ligger i disse processer.

Så en manglende bevidsthed om metoderne til at kombinere forskellige processer i det samme billede er et endnu større problem, selvfølgelig med nogle bemærkelsesværdige undtagelser.

Indtil videre løser kreative trykkerier dette problem ved at tilbyde deres kunder spændende proceskombinationer, der kan skabe meget effektive kampagner. Der er nogle spændende eksempler, som f.eks. indiske offsettrykkerier, der åbner serigrafiske afdelinger i deres virksomheder og installerer højhastighedscylinderserigrafimaskiner med UV-hærdning og alt det serigrafiske udstyr, der følger med.

Deres mål er at tilbyde kunderne, især inden for emballage, specielle effekter, som i den meget indiske kultur med guld og “bling”-effekter kan forbedre deres salg ved at øge produkternes synlighed! Men det er også sandt, at mange grafiske designere og andre kreative inden for f.eks. interiørdesign ikke forstår disse mere omfattende trykkombinationer.

Det er derfor nødvendigt at tilbyde dem rådgivning, og her har FESPA mulighed for at fremme bedste praksis og hjælpe uddannelsesinstitutioner med de nuværende processer og teknikker i det mindste i alle lande med foreninger, der er medlemmer.

Når du har opnået så meget i en lang og givende karriere, har du så et brændende ønske om at gøre mere med din ekspertise?

Min karriere er vellykket, helt sikkert, men ikke “afsluttet”! Det er uheldigt, at dette ord “opnå” på fransk betyder “at afslutte” og på engelsk “at lykkes”!

På trods af de udmærkelser, jeg har modtaget fra FESPA eller SGIA, er min tekniske og kunstneriske karriere inden for serigrafi og digitaltryk langt fra slut. Jeg er interesseret i og involveret i relaterede områder som 3D, nanoteknologi, funktionelle interaktive tekstiler og andre udviklinger, som begejstrer mig enormt. Nye anvendelser er til at forestille sig, finde og selvfølgelig perfektionere. Der er nye kunstnere, som er ivrige efter at hjælpe med at skabe serigrafier, nye skærm- og digitaltrykstuderende, som hjælper med at udvikle deres nye teknologier. Samarbejde med fremragende teknikere som Bhargav Mistry i Indien eller dig, Graeme, i Storbritannien! (Jeg betalte ikke Michel for at sige det eller inkludere det, GRL)

Jeg har haft en så fuld og interessant karriere i og ved siden af FESPA, at vi en dag bør få dokumenteret mere af dens historie.

Jeg tænker på FESPA som et venligt fællesskab, hvor vi kan lære og møde vores ligesindede. Jeg vælger overflodens ånd frem for knaphedens ånd og har fundet mange fordele ved den tilgang. Når trykkerier siger, at de ikke har tid til at være en del af deres brancheforening, hvilken kommentar vil du så give?

Fra begyndelsen, da vi grundlagde FESPA i 1962, var der 8 nationale foreninger, og vi betragtede det som en stor familie.

Med tiden, og som i alle familier, var der ekstraordinære øjeblikke, men også problemer og endda konflikter. FESPA overvandt dem altid takket være sin bestyrelse og sit team. Og vi må ikke glemme, at FESPA oprindeligt var et individ, hvor det var, hans bestyrelse og hans råd, men også hans personale, som indtil 1988 var … en person: hans eller hendes sekretær.

I Europa havde de nationale foreninger flere medlemmer end nu, måske fordi følelsen af fællesskab var mere udviklet. Individualismen kom senere, og udviklingen af internettet fik nogle til at føle, at alle deres svar lå online! Når man ser på, hvordan mange samfund har ændret sig, kan man et hvilket som helst sted se folk, der er indhyllet i deres smartphones økosystem, hvor de har brug for at være i kontakt med hele verden … men de kommunikerer ikke altid med dem, der er i samme rum, og det kan ikke frigøre kraften i ansigt til ansigt-kommunikation og relationsopbygning, der har udgjort et så stimulerende rum i vores fællesskab.

Hvis trykkerne ser bort fra deres travle og umiddelbare dagligdag og finder tid til at deltage i deres nationale foreningsarrangementer, opstår der alle mulige fordele.

Udfordringen for formændene og sekretærerne i hver af vores foreninger er hele tiden at presse på for at få nye ideer til arrangementer og workshops for at opmuntre trykkerne og det bredere samfund til at melde sig ind som medlemmer.

Det er derfor et stort ansvar for FESPA at støtte partnerskabet med dem og finde løsninger inden for et netværk, der er så kulturelt forskelligt. Det er også vigtigt, at FESPA tilbyder hver forening attraktivt præsenterede og teknisk nyttige produkter. Når ideerne er udviklet, kan FESPA naturligvis tilbyde økonomisk støtte gennem projektudvalget. Penge ok, men mest af alt ideer og motivation til at lykkes.

Den vidunderligt venlige og samarbejdsvillige ånd, som vi ser på FESPA’s generalforsamlinger, skal bevares hele året.

Du har rejst rundt i verden og sat dine spor i mange lande, hvor vil du gerne hen næste gang?

Det er et sjovt spørgsmål! Jeg kan lide mange lande, de skandinaviske lande, Japan, Brasilien, Norditalien, New York (som ikke rigtig er USA), Frankrig, som jeg nok ikke kender nok til. Den sidste generalforsamling i Bulgarien var fantastisk, og rejsen til Koprivshtitsa med det tidligere kongedamptog var en sand fornøjelse. Så Las Vegas – jeg er ikke fan af dette Disneyland for voksne, men med SGIA og Academy of Screen and Digital Printing Technologies fik vi mulighed for at mødes med vores kolleger fra USA og resten af verden. Jeg er altid klar til at tage hvor som helst hen i verden, hvis nogen har brug for mig: Jeg kan godt lide at dele med alle, selv med vores historiske fjender, hvis stationer og pladser er opkaldt efter franske tabte slag!

Hvordan kan du lide at tilbringe dine ferier?

Vores ferie – den første i over to år for Thérèse og mig – bliver to uger i Norge på en ø med gamle venner, som vi deler samme smag for kunst, passionen for serigrafi og historien om gamle civilisationer med.

Har du nogen spørgsmål til mig?

Intet spørgsmål til dig, Graeme, men jeg har en anmodning. Det er virkelig glædeligt, at FESPA har en printer i sekretariatet. Sørg for at huske, hvor du kommer fra, arbejd med passion for fortsat at udvide den tekniske viden, og giv aldrig op over for ideer, selv de mest udfordrende. Jeg regner med dig.