Laurel Brunner diskuterer computer til plade-teknologiens historie, den vigtige rolle, den spiller i dag i den trykte industri, og hvordan den påvirker arbejdsgangene i produktionen af trykte medier.
Det er forbløffende, hvor lang tid det tog, før computer to plate-teknologien (CtP) blev udbredt. CtP i prepress har ydet et væsentligt bidrag til forbedringen af tryksagens miljøpåvirkning. Ved at gå direkte til plade og omgå filmbilleder og kontaktfaser elimineres processer i trykpladeproduktionen. CtP har eksisteret siden 1980’erne, men de vigtigste mål har vist sig at være ret uhåndgribelige. Alt dette ændrede sig i 1995.
Gennembruddet for CtP skete på Drupa 1995, da udviklerne endelig løste problemet. De søgte efter den flygtige kombination af coating og behandlingskemikalier. Deres mål var at få korte billeddannelsestider og lange oplag på pressen med omkostningseffektive billeddannelseslag og behandlingskemikalier.
I 1995 introducerede Kodak og Creo (som Kodak senere opkøbte) termisk billeddannende CtP. Dette overhalede fuldstændig introduktioner fra konkurrenter, som præsenterede forskellige CtP-enheder baseret på grønne (YAG) lasere. På Drupa 1995 var der mere end 50 CtP-systemer fra virksomheder, som var faldet fra eller blevet opkøbt. Disse omfattede Autologic, Cymbolic Sciences, Purup, Barco og Creo.
Agfas LithoStar var den første rigtige CtP-plade, som blev introduceret i 1993. Andre muligheder blev gjort tilgængelige af Fujifilm med Brillia og Kodaks electra-plader. I dag er der meget få billedbehandlingssystemer, der sælges eller implementeres på de udviklede markeder. Kodak sælger fortsat en masse film i nogle lande, men CtP og tilhørende plader erstatter aldrende filmsystemer.
CtP er blevet normen for de fleste workflows, og denne teknologi fortsætter med at reducere miljøpåvirkningen fra print, efterhånden som virksomhederne forbedrer deres pladetilbud. Procesløse pladeteknologier bliver fortsat bedre, og udviklerne har skabt interessante innovationer i forhold til, hvordan de sælges. For eksempel tilbyder Agfa kunderne mulighed for kun at købe billedlagene, så de effektivt lejer pladens aluminium, som Agfa derefter indsamler til genbrug som en del af aftalen.
I de senere år har vi bemærket, at kunderne er gået over til procesløse plader, som ikke har den samme holdbarhed som konkurrerende løsninger. Dette er dog ikke et problem, da oplagslængderne falder. Kodak melder om stigende salg af sine Sonora-plader uden proces på tværs af alle geografiske områder.
Derudover har CtP påvirket andre områder af arbejdsgangene i produktionen af trykte medier, hvilket er med til at forbedre bæredygtigheden af tryk. CtP driver forbedret behandling, energibehov, datanøjagtighed og samlet produktionshastighed. Det har været med til at skabe et miljø, hvor mange virksomheder kan trives og udvikle software, der hjælper med at sikre, at prepress-fejl håndteres tidligt i workflowet og elektronisk. Desuden har CtP øget betydningen af nøjagtig digital databehandling, da fejl på plade og trykpresse er dyre at rette. Heldigvis betyder fremskridt inden for prepress, at sådanne katastrofer er ret sjældne. Færre omarbejdninger betyder mindre spild og endnu et løft til tryksagens miljøpåvirkning.
Kilde: Denne artikel er produceret af Verdigris-projektet, et brancheinitiativ, der har til formål at øge bevidstheden om tryksagens positive miljøpåvirkning. Denne kommentar hjælper trykkerier med at holde sig ajour med miljøstandarder, og hvordan miljøvenlig virksomhedsledelse kan hjælpe med at forbedre deres bundlinjer. Verdigris støttes af følgende virksomheder: Agfa Graphics, Spindrift.click, EFI, FESPA, HP, Kodak, Kornit Digital, Ricoh, Splash PR, Unity Publishing og Xeikon.