Laurel Brunner fortsætter med at diskutere vigtigheden af at sprede budskabet om bæredygtighed i den grafiske branche. Laurel giver eksempler på, hvordan brancheforeninger kan fremme bevidstheden om bæredygtighed blandt medlemmerne.

Dette er anden del af en kort serie, som giver brancheforeninger nogle enkle ideer til, hvordan de kan fremme bevidstheden om bæredygtighed blandt medlemmerne. Miljømæssig bæredygtighed er ved at blive “cool” igen, da store brands, forbrugerorganisationer, hoteller og endda banker er begyndt at følge regeringers og miljøgruppers eksempel. De gør det af både kommercielle og bæredygtige grunde, fordi budskaber om bæredygtighed vækker genklang hos kunderne. Det er meget vigtigt for folk i trykkeri- og forlagsbranchens forsyningskæder. Print er stadig skyld i dårligt håndteret affald, og derfor støtter budskaber, der forbedrer folks brug af printkommunikation, den grafiske industri og dens langsigtede sundhed samt mindsker negative miljøpåvirkninger.

Der er kun få lande, hvor grafiske brancheforeninger tilbyder anbefalinger til deres medlemmer for at hjælpe dem med at blive mere miljømæssigt bæredygtige. Det gælder for grupper, der støtter trykkerier, forfattere, forlæggere, designere, illustratorer, journalister og bureauer, der producerer emballagetekster, bøger, aviser, magasiner og meget mere. Vi bør alle gøre mere, og det er vigtigt, at foreningerne har en sammenhængende politik, der hjælper medlemmerne med at styre deres miljøpåvirkning i forsyningskæden.

I den forrige blog diskuterede vi de tre R’er: Reducer, Genbrug og Genanvend. Politiske erklæringer bør dække mange nøgleproblemer, som bør tilpasses forskellige medlemsinteresser. De bør indeholde en miljøtjekliste og give medlemmerne et udgangspunkt for, hvordan de kan mindske den negative miljøpåvirkning.

Dernæst er det vigtigt at være opmærksom på de energiudledninger, der er forbundet med et projekt, og ideelt set reducere dem via proceseffektiviseringer. Dette omfatter trykmetoden og tilknyttede aktiviteter som farvestyring og prøvetryk.

Forbundets medlemmer bør overveje fordele og ulemper ved digitaltryk i forhold til konventionelt tryk, f.eks. på baggrund af oplagets længde. Hvis projektet skal leveres online, skal der tages højde for de emissioner, der er forbundet med elektroniske medier og brugen af print.

Det trykte ord har ingen udledninger ud over dem, der er forbundet med dets produktion. Men den anvendte trykmetode og de anvendte materialer vil alle involvere emissioner. Hvordan de kvantificeres, bør omfatte forslag til, hvad man kan overveje, såsom at gøre antagelser, gætte eller faktisk beregne energiudledningen. Det kan man gøre ved at bruge formatværktøjer som ISO 20690 til at beregne driftsenergiforbruget for digitale printenheder og ISO 21632. Denne gør det samme, men inkluderer også overgangs- og relaterede tilstande. ISO 20294 beregner elektroniske mediers fodaftryk og udkommer i slutningen af 2018.

Foreninger, der betjener aktører på tværs af den grafiske industris forsyningskæder, kan tage ansvar på vegne af deres medlemmer. Mediernes miljøpåvirkning er noget, vi ikke har været tilstrækkeligt opmærksomme på. Det ville være godt at give vejledning til foreningernes medlemmer, og det ville også tilskynde til flere bæredygtige initiativer og lederskab. Det kan endda hjælpe med at polere tryksagens blakkede ry.

Kilde: Denne artikel blev produceret af Verdigris-projektet, et brancheinitiativ, der har til formål at øge bevidstheden om tryksagens positive miljøpåvirkning. Denne kommentar hjælper trykkerier med at holde sig ajour med miljøstandarder, og hvordan miljøvenlig virksomhedsledelse kan hjælpe med at forbedre deres bundlinjer. Verdigris støttes af følgende virksomheder: Agfa Graphics, Spindrift.click, EFI, FESPA, HP, Kodak, Kornit Digital, Ricoh, Splash PR, Unity Publishing og Xeikon.