Forståelse af kalibrering og farveprofiler

Mens et overraskende stort antal prepress-operatører og designere stadig bruger en masse tid og materialer på at “prøve at få de rigtige farver”, burde det i dag være en ret ligetil proces.

Der er ingen vej udenom – hvis du vil styre farver – hvad enten det er på din skærm eller på din printer – er du nødt til at investere i et spektrofotometer. Du skal bruge det i de to vigtigste trin i farvestyringen.

Det første trin er en basiskalibrering af apparatet. Når du er sikker på, at enheden er i en stabil og forudsigelig tilstand, viser eller udskriver du en testformular og måler de farver, som enheden nu producerer. Resultatet gemmes som en ICC-profil, og den fortæller nu Colour Management System (CMS) i operativsystemet på din computer, Mac eller PC, hvordan farverne på din enhed skal håndteres. I bund og grund er det ikke mere kompliceret end det.

Men du skal selvfølgelig bruge noget software for at kunne gøre det, og det er måske her, problemet med farvestyring ligger. Der er et stort udvalg af software, og de virker ofte meget komplekse og komplicerede at bruge. Men vær modig og lidt stædig, så skal du nok finde ud af det.

Der er skrevet mange bøger om emnet, men desværre er det ikke alle, der er helt præcise, og de kan forvirre mere, end de hjælper. En, vi dog kan anbefale, er Color Management Handbook: A Practical Guide af Adams, Sharma og Suffoletto – den er en klassiker og gennemgår det grundlæggende såvel som nogle af de mere avancerede ting.

Men lad os gennemgå de to hovedtrin – kalibrering og profilering – lidt mere detaljeret, så du kan komme i gang med at anvende farvestyring.

Konsistens og kalibrering

Der er faktisk et trin før kalibreringen, som skal kontrolleres for at sikre, at du får et stabilt og reproducerbart resultat fra din enhed. Du skal sikre konsistens. For en monitorskærm betyder det, at du skal sikre dig, at dit miljø har et stabilt og passende lys.

Undgå stærke lyskilder, der kan give genskin på skærmen (sid ikke ved et vindue med stærkt sollys), og sæt helst en skærmhætte på skærmen.

For en farveprinter skal du kontrollere, at alle dyser er klare og fungerer, og hvis du kan kontrollere og optimere registreringen af dyserne, bør du gøre det før kalibreringen. Undgå udsving i temperatur og luftfugtighed – de vil begge påvirke det printede resultat. For at opnå den højest mulige printkvalitet kan det være nødvendigt at bruge aircondition til at kontrollere både temperatur og luftfugtighed.

Nu kan du udskrive en testformular for at kontrollere, at printeren producerer alle toneværdier på en lineær måde, hvilket betyder, at 50% cyan virkelig kommer ud på 50% osv. Hvis ikke – brug softwaren til at justere dette. For en skærm foretages denne kalibrering i softwaren ved at måle toneværdierne på skærmen og justere om nødvendigt, så skærmen giver en jævn gengivelse af alle toneværdier.

Profilering (egentlig kaldet karakterisering)

Flere og flere farveprintere kan udstyres med et indbygget spektrofotometer, som denne Epson SC-P7000V.

Når printeren er kalibreret, er det tid til at udskrive et farvekort, der repræsenterer alle farverne i det forventede farvespektrum, som printeren kan producere. I farvestyringssprog kaldes dette karakterisering, for når man måler det udskrevne farvekort med et spektrofotometer, vil måledataene beskrive printerens egenskaber.

Fordi ICC-profilen er skabt på baggrund af disse farvedata, korrigerer profilen ikke nogen af farverne, i modsætning til hvad der ofte siges om ICC-profiler. I stedet bruges den farvetabel, som findes i ICC-profilen, når farver konverteres fra et farverum til et andet.

Det vil typisk være, når du konverterer dine billeder i RGB til din printers farverum, for det meste CMYK-farverummet. CMS’et i din computer beregner det tætteste match ved hjælp af tabellen i ICC-profilen for din printer for at matche farven i dit billede. Det er derfor, det er så vigtigt at bruge den korrekte ICC-profil, når du forbereder dit design til output.

Hvis du ikke er sikker, er det bedre at holde billederne i RGB, og vi vil foreslå Adobe RGB, da det er en ret stor farveskala, og lade printeren konvertere til CMYK ved udskrivningen. Men endnu bedre er det at spørge trykkeriet, hvilken ICC-profil de foreslår til den pågældende opgave.

Det afhænger hovedsageligt af, hvilket underlag opgaven skal trykkes på, og hvilket blæk der skal bruges. Papiret og blækket er de to vigtigste faktorer, der bestemmer den opnåelige farveskala.

Det smukke ved at kende de nøjagtige egenskaber ved en bestemt outputenhed, dvs. at vide, hvilken ICC-profil man skal bruge, når man printer på et bestemt substrat, er, at man nu kan forudsige slutresultatet.

Med Adobe Creative Cloud-softwarepakken kan du med stor farvenøjagtighed se, hvordan farverne og billederne kommer til at se ud, hvis du sidder ved en kalibreret skærm af rimelig kvalitet. Eller du kan bruge din kalibrerede farveprinter som proofer og simulere præcis, hvordan de endelige udskrifter kommer til at se ud.

Flere og flere farveprintere har nu mulighed for at have et spektrofotometer indbygget i printeren – det vil spare dig for en masse tid, både når du skal kalibrere enheden, og når du skal validere det udskrevne resultat (kontrollere, at printeren overholder den standard, du ønsker at opnå).

Alle professionelle RIP-systemer har et farvestyringsmodul – lær at bruge det i dybden. Eller du kan købe en selvstændig farvestyringsløsning som supplement til dette – der er flere rigtig gode på markedet – spørg producenten af din printer, hvilken løsning de ved fungerer godt med din model.

Ved at bruge anvendt farvestyring på denne måde sparer du en masse tid, og du kan glæde dig over, at du ved, hvordan farverne vil se ud, når de bliver trykt, i stedet for at gætte. Det er kvalitetskontrol, når det er bedst, og det vil hjælpe dig med at holde dig inden for budgettet eller endda spare nogle penge her og der.