Laurel Brunner diskuterer bæredygtigheden af digitalt tekstiltryk og de alvorlige konsekvenser, der opstår efter produktionen.
Digitaltryk af tekstiler er meget oppe i tiden. Både teknologiudviklere og tjenesteudbydere leder efter den næste killer-app til digitale tryksystemer. Bæredygtigheden af disse løsninger fremhæves, fordi de underminerer og i bund og grund omstyrter traditionelle trykte tekstilproduktionssystemer, som har en stor miljøpåvirkning. Men den måske mest alvorlige påvirkning sker efter produktionen, når tekstiler smides væk enten til genbrug i velgørenhedsbutikker eller bare som affald. Alene i Den Europæiske Union (EU) bliver 4,3 millioner tons tekstilaffald brændt op eller deponeret hvert år. Selv om der kommer hundredtusindvis af tons nye tekstiler på markedet hver måned, er der næsten ingen af dem, der bidrager til en cirkulær økonomi.
En del af problemet er tekstilfibrenes mangfoldighed og vanskeligheden ved at få dem i form, så de kan genbruges som råmateriale. I Sverige er et forskningsprojekt i gang for at teste en ny tilgang til automatiseret tekstilsortering. Evalueringen af en ny teknologi vil vise, hvordan genkendelses- og sorteringsudstyr, der bruger nærinfrarød (NIR) teknologi, klarer sig. Teknologien er allerede blevet afprøvet i en driftsfase, og et pilotprojekt er nu i gang. Der blev foretaget over 80 kemiske analyser for at identificere fiberindholdet i forskellige tekstiler. Testene kontrollerede også tilstedeværelsen af farlige kemikalier.
Projektet hedder SIPTex, og det er oprettet af UVL Svenska Miljöinstitutet (det svenske miljøinstitut) med støtte fra Vinnova, Sveriges innovationsagentur, som finansierer projektet. Vinnova arbejder under det svenske erhvervs- og innovationsministerium, som er den lokale kontakt for EU’s rammeprogram for forskning og udvikling.
SIPTex har yderligere støtte fra en række aktører i tekstilproduktionens forsyningskæde, herunder detailhandlere som H&M, Kapp Ahl og IKEA samt organisationer som Boer Group. Boer har specialiseret sig i at indsamle og sortere tekstiler, brugt tøj og sko til genbrug og leverer testmaterialer til pilotanlægget samt yderligere støtte til evalueringsprocesserne.
Den bagvedliggende idé med SIPTex er at finde en måde at matche kunder som H&M’s kvalitetskrav med en effektiv sorteringsmetode. Hvis projektet går som håbet, vil det være muligt at sortere tekstiler efter type baseret på deres farve og fiberindhold. Derefter skulle det være muligt at genbruge fibrene som råmaterialer til nye tekstiler. Den brede opbakning til SIPTex tyder på, at virksomheder og organisationer med interesse for tekstilproduktion og -genbrug vil udvikle nye modeller for forsyning og genbrug, som meget vel kan skabe muligheder for digitaltryk. Udviklere, der er interesserede i bæredygtighed for trykte tekstiler, bør involvere sig.
Kildeinformation: Denne artikel er produceret af Verdigris Project, et brancheinitiativ, der har til formål at øge bevidstheden om tryksagens positive miljøpåvirkning. Denne ugentlige kommentar hjælper trykkerier med at holde sig ajour med miljøstandarder, og hvordan miljøvenlig virksomhedsledelse kan hjælpe med at forbedre deres bundlinjer. Verdigris støttes af følgende virksomheder: Agfa Graphics, EFI, Fespa, Fujifilm, HP, Kodak, Miraclon, Ricoh, Spindrift, Splash PR, Unity Publishing og Xeikon.
Oplev de nyeste innovationer inden for tekstiltryk på Global Print Expo 2021, Europas førende udstilling for skærm- og digitalt bredformatprint, tekstiltryk og skiltning. Oplev de nyeste produkter, netværk med ligesindede og udforsk nye forretningsmuligheder.