De fleste storformat RIP’er er fuldt udstyrede digitale frontends, der kan styre jobs gennem deres printerkøer, men større trykkerier kan have brug for lidt mere hjælp. Nessan Cleary råder storformatprintere til at overveje et workflow, der centraliserer opgaverne, før jobbet når frem til RIP’en.
Det er fristende at tro, at RIP-softwaren vil håndtere alle de forskellige jobforberedende opgaver fra farvestyring til skæremærker, og det kan være sandt for mange små trykkerier, da storformat RIP’er generelt har udviklet sig til fuldt udbyggede digitale frontends. Men større printudbydere bør overveje et workflow, der kan centralisere nogle af disse opgaver, før jobbet når frem til RIP’en.
Nogle RIP’er kan bruges til at styre flere printere – typisk op til fire – og til at balancere jobs mellem printkøerne på de forskellige printere. Den tilgang kan hjælpe mindre trykkerier med at centralisere noget af deres produktion, men et workflow er meget mere end bare en meget kraftfuld RIP.
Billedtekst: Agfas Asanti-software driver alle virksomhedens egne printere, inklusive denne Jeti Tauro. ©Nessan Cleary
Ideen bag workflow-software er, at hvis hvert job er sat korrekt op i en separat prepress-fase, så vil disse jobs flyve gennem RIP’en uden yderligere forsinkelser, hvilket sikrer, at printeren og skæreudstyret fortsætter med at arbejde, da de ikke tjener nogen penge, mens de sidder uvirksomme. Produktivitet handler heller ikke kun om at have de nyeste og hurtigste printere, men mere om at holde et konstant flow af arbejde til hardwaren. Et workflow kan bruges til at automatisere mange af de almindelige opgaver, så operatørerne kan koncentrere sig om de mere komplicerede opgaver.
De fleste workflows tilbyder et lignende udvalg af funktioner, men du vil måske opleve, at nogle workflows passer bedre til dig end andre, simpelthen fordi de fleste workflows antager, at du arbejder på en bestemt måde. I de fleste tilfælde vil workflowet automatisk hente jobs fra en e-handelsplatform eller muligvis fra et MIS, eller også kan disse jobs indtastes manuelt i systemet.
Næste skridt er at preflighte hvert job for at tjekke for åbenlyse fejl som f.eks. manglende skrifttyper og sammenligne jobbet med dets jobbillet for at sikre, at det er, hvad det siger, det er. Denne preflight-fase bør også omfatte automatisk korrektion af nogle fejl, og du bør kunne indstille automatiseringsniveauet for at finde den rette balance mellem at rette problemer og introducere nye fejl.
Billedtekst: Caldera fremviste sin software, herunder PrimeCenter, på Fespa-messen i Berlin for nylig. ©Nessan Cleary
De fleste workflows bør også kunne tilføje skæreregistreringsmærker og skærekonturer samt margener og anmærkninger og opsætning af nesting. I de fleste tilfælde kan alle disse funktioner automatiseres, normalt ved at oprette skabeloner til almindelige jobtyper og derefter bruge metadata fra jobbilletten til at tilføje de specifikke krav til hvert job.
Det er normalt bedre at centralisere farvestyringen i prepress-fasen gennem workflowet end ved RIP’en, så du kan producere ensartede farver mellem alle de forskellige enheder, der er i brug. Det kan virkelig komme til sin ret, hvis du skal matche et genoptryk med en del af et job, der blev udført på en printer, som du siden har udskiftet. Men det hjælper også, hvis du har kampagner, hvor nogle elementer f.eks. er blevet trykt på stive medier på en flatbed og andre på en rulleprinter.
Der findes et stort antal workflows, for mange til at vi kan gennemgå dem alle her, så vi har valgt nogle få ud for at illustrere den slags funktioner, du kan forvente. Mange RIP-leverandører tilbyder en eller anden form for workflow, og i de fleste tilfælde vil workflowet også omfatte en RIP.
PrintFactory tilbyder f.eks. en række værktøjer, som tilsammen kan skabe en ret sofistikeret arbejdsgang. Det kan styre en lang række printere fra mange forskellige leverandører, så det er relativt ligetil at centralisere farveoutputtet på tværs af disse enheder. Den indeholder et kalibreringsværktøj, der bruger Device Link-profiler, og en EcoSave-funktion, der kan reducere mængden af blæk, der bruges. Det kan bruges til at foretage ændringer i designfiler i sidste øjeblik uden at skulle gå tilbage til den oprindelige designsoftware, og det kan indstille skærekonturer samt tilføje gennemløbs- og registreringsmærker. Den kan også automatisk lægge forskellige jobs sammen for at spare på medieforbruget.
En anden funktion, PrintStation, kan automatisk balancere jobs mellem flere printere for at forbedre gennemstrømningen. Endelig er der et Cloud-dashboard, som giver nogle analytiske oplysninger, f.eks. medie- og blækforbrug på alle printere samt deres samlede produktivitet, hvilket kan indikere områder, der kan optimeres bedre for at forbedre fortjenstmargenerne.
Caldera har udviklet PrimeCenter, som er designet til at forberede jobs, før de sendes til RIP’en. PrimeCenter forsøger at automatisere dette så meget som muligt ved at lade brugerne forudindstille opskrifter – kombinationer af indstillinger, der gælder for bestemte typer af job – med forskellige opskrifter til forskellige typer af arbejde. Det inkluderer et XML-jobbillet-system og kan bruge dette til at gruppere forskellige jobs sammen for at optimere produktionen. Det sælges som en årlig abonnementslicens og fås i tre varianter – Basic, Pro og Max, så man kun betaler for det niveau, man har brug for.
OneVision, som startede med at udvikle højautomatiseret preflighting-software til kommercielle trykkerier, tilbyder nu automatiserede workflows, der er optimeret til forskellige områder inden for trykning, herunder en version til brug i storformat. Wide Format Automation Suite bygger i høj grad på jobbilletter og metadata til at automatisere funktioner som preflighting og fejlkorrektion samt intelligent nesting og jobganging. Den kan også integreres med andre enheder som skæreborde og de fleste RIP’er til printere.
Billedtekst: OneVision har udviklet et meget automatiseret workflow i Wide Format Automation Suite.
Agfa tilbyder Asanti, som kommer i to halvdele. Det grundlæggende element er Asanti Renderer, som følger med Agfas storformatprintere, og som i bund og grund er en RIP baseret på Adobe PDF Print Engine. Dette kan udvides til et fuldt funktionsdygtigt workflow ved at tilføje Asanti Production-modulet, som giver operatørerne mulighed for at forberede jobs, før de sendes til RIP-køen. Dette omfatter en hel del automatisering, primært baseret på skabeloner. Det gør det muligt at optimere jobs til specifikke medier samt til automatisk indlejring og layout. Der er en række andre muligheder, f.eks. for at sende jobs til ikke-Agfa-printere, for at integrere med skæreenheder eller for at påtage sig jobs til emballagemarkedet. Naturligvis trækker Asanti også kraftigt på Agfas dokumenterede arv inden for farvestyring.
Konklusionen er, at mange trykkerier ser på software som en tilføjelse til deres printere. Men det er workflow-softwaren, der tilfører intelligens, styrer printerne og sørger for, at opgaverne flyder gennem produktion til forsendelse og fakturering.