Ret tidligt i den digitale billedbehandling blev det indset, at vi havde brug for standarder, ikke kun for selve billedfilerne, men også for farvekodning.
Der findes flere de facto-standarder for RGB-billeder, f.eks. sRGB, der er udviklet i samarbejde mellem HP og Microsoft, og Adobe RGB. Selv om sRGB har et relativt lille farverum på omkring 700.000 farver, siges det ofte, at det er et passende farverum til billeder, der skal printes digitalt.
Mange printsystemer har sRGB som standardfarverum for indgående billeder i RGB, men for wide gamut-printere er sRGB faktisk ikke det bedst egnede RGB-farverum.
Til fotorealistisk print er Adobe RGB mere velegnet, da det ikke kun har et større farverum generelt, men det matcher også bedre det maksimale farverum for offset-litografi på bestrøget papir.
Karakteriseringsdata for standardiserede trykforhold
En anden de facto-farvestandard er farveskalaen for standardiseret lito-offset, der trykkes i henhold til ISO 12647-2-standarden. En meget populær reference her er FOGRA 39-farvedatasættet, som bruges i mange ICC-profiler til standardiseret offsettryk.
RGB-billeder gemt i Adobe RGB matcher de tilsvarende farver i CMY meget bedre end sRGB, som har farveværdier for CMY, der ligger ret langt fra FOGRA 39-referencerne.
Men betyder det virkelig noget, spørger du måske? Kan man virkelig se forskel på trykkene? Ja, i høj grad. Et printsystem er baseret på Raster Image Processor (RIP) og et farvestyringssystem, der arbejder sammen.
Hvis dette system antager sRGB for de indgående billeder i datastrømmen, men faktisk modtager Adobe RGB, og ikke konverterer farverne korrekt, vil de resulterende udskrifter se kedelige og farveløse ud.
Det skyldes, at farvestyringssystemet forventede det mindre farverum i sRGB og lavede sine farvekonverteringer fra RGB til CMYK baseret på de forkerte referencepunkter. Tallene i RGB har forskellige betydninger i sRGB og Adobe RGB.
ICC farvestyringsarkitektur
Referencefarvekodningen i moderne farvestyring er CIELab-farverummet. Når man konverterer fra et farverum til et andet, skal man se på den ICC-profil, der er knyttet til det pågældende billede eller den pågældende tryktilstand, når man udfører de nødvendige farvekonverteringer.
International Colour Consortium (ICC) blev grundlagt i 1993, men efter alle disse år kæmper mange prepress- og trykkerioperatører stadig med at finde ud af, hvordan man håndterer farver korrekt baseret på brugen af ICC-profiler.
Det gælder især for digital printproduktion i bredformat, på trods af at der ofte bruges dyre substrater og produceres store billeder. Men korrekt og præcis farvestyring sparer tid og reducerer spild og omarbejde. At beslutte sig for, hvilke farvestandarder der skal være ens egen produktionsstandard, er en fornuftig måde at etablere et effektivt og rentabelt workflow på.
I denne sektor er der ikke rigtig nogen konkurrerende farvestandarder ud over brugen af ICC-profiler. Det er en god investering at sikre, at medarbejderne har en dyb og dokumenteret viden om anvendt farvestyring, og at de forstår, hvordan man bruger et spektrofotometer til farvekvalitetskontrol.
Farvetolerance i trykarbejde
Mens densitometre stadig har en vis værdi, når man måler print, er de faktisk farveblinde, fordi et densitometer måler blækdækningen. Men det kan ikke rigtig skelne en lignende farve fra en anden. Til det har du brug for et spektrofotometer og for at beslutte, hvilke tolerancer for farveafvigelser der er acceptable for dig og dine kunder.
Farveafvigelse præsenteres som en værdi af Delta E (skrevet ∆E). Det er almindeligt accepteret, at det menneskelige øje ikke kan se en farveafvigelse, der er mindre end ∆E 1. Det næste spørgsmål er så, hvor stor en farveafvigelse, der er acceptabel.
I henhold til ISO 12647-2-standarden er svaret 5, og selvom det er en standard for offset, kan den også fungere som en vejledning for digital produktion i bredformat. Hvis trykkerikøberen insisterer på, at en bestemt virksomheds- eller brandfarve skal defineres og trykkes som en spotfarve, kan der anvendes en lidt snævrere tolerance, f.eks. ∆E 2,5.
Ved at bruge standarder for farvestyring og definere tolerancer kan du spare tid, reducere spild og, måske endnu vigtigere, forbedre kundetilfredshed og goodwill for din virksomhed.