Laurel Brunner diskuterer, hvordan trykkeribranchen har reduceret sin miljøpåvirkning drastisk gennem teknologiske fremskridt på trods af den vedvarende opfattelse af papiraffald. Selv om forbrugernes vaner udgør en udfordring, fortsætter branchen med at forfølge grønnere praksisser.
Trykkerier bliver ofte beskyldt for at belaste miljøet, men det er strengt taget uretfærdigt. Misforståelsen er baseret på opfattelsen af papiraffald, alle de billeder af kasserede aviser, der flyder rundt i byens gader. Affaldsproblemet er reelt, men det er forkert at beskylde trykkeribranchen for bevidst at ødelægge miljøet. Forkert og uinformeret.
For at overleve har trykkerierne været nødt til at skære ned på omkostningerne og investere i proceseffektivitet. De har været nødt til at automatisere og udvikle onlinetjenester, der gør det lettere at komme i kontakt med kunderne og undgå fejl, der resulterer i omarbejde og spild. Opmærksomheden på at få trykkeribranchens CO2-aftryk ned er måske blevet mindre i den seneste tid, men det betyder ikke, at der ikke sker noget for at forbedre det.
Bestræbelserne på at opnå større effektivitet begyndte for over 40 år siden, da branchen skiftede fra varmsætning i metal til billeddannelse af trykplader ved hjælp af digitale outputdata. Det tog et stykke tid, før filmstadiet blev erstattet med billeddannelse direkte på trykpladen, men i hver fase af denne udvikling blev produktionsprocesserne for trykte medier mere effektive. Der var en reduktion i de forbrugsvarer, der skulle bruges til at fremstille plader, og den energi, der skulle bruges til at understøtte komplekse faser. Der var mange ofre under denne udvikling, ikke mindst de traditionelle sætnings- og farveseparationsprofessioner. De meget høje omkostninger, der var forbundet med begge dele, faldt hurtigt, og i midtfirserne bragte desktop publishing-revolutionen sats og til sidst farvestyring ud til alle. I halvfemserne fjernede opfindelsen af den digitale presse, som afbilder data direkte på substratet, helt behovet for trykplader. Med en digital presse forsvandt endnu en kilde til spild og produktionsemissioner.
Den ødelæggende effekt af alt dette på den gamle garde blev langt opvejet af fordelene for printbrugerne. Afmystificeret printproduktion var billigere, mindre spild og med en reduceret miljøpåvirkning. Forbedringsprocessen fortsætter, da der hele tiden opstår nye anvendelsesmuligheder for print, og trykkerierne stræber efter stadig mere effektive produktionsmodeller, f.eks. ved hjælp af procesfrie plader. Men forbrugernes bevidsthed om behovet for at genbruge er ikke så høj, som den burde være, og affaldsminimering er ofte ikke en del af tankegangen. Overskydende emballage accepteres alt for let af hensyn til bekvemmeligheden. Og lad os se det i øjnene: Meget få forbrugere er villige til at gå på kompromis med deres vaner eller bekvemmelighed for at reducere miljøpåvirkningen. Trykkeribranchen gør meget for at styre og forbedre sin bæredygtighed, ikke mindst fordi den er villig til at tage nye miljøvenlige produktionsmodeller i brug. At ændre forbrugernes vaner er en anden historie.
Kredit: Foto af Aaron Burden på Unsplash