“Det er ikke godt nok bare at sælge sin emballage som genanvendelig (og det kan endda betragtes som greenwashing). Mærkerne skal forenkle og standardisere for at muliggøre lukkede kredsløb i stor skala, så emballagen bliver genanvendt.”

“Lad mig fortælle dig om et stort svindelnummer inden for bæredygtighed”, lød det for nylig i et LinkedIn-opslag: “Genbrug af plastik.” Der blev nævnt et eksempel fra Sverige, hvor 80 % af den indsamlede plast angiveligt ender med at blive brændt, hvilket efter sigende udgør 8 % af landets samlede CO2-udledning.

Her i Storbritannien er det en lignende historie: En statusrapport om ressourcer og affald, som regeringen offentliggjorde i november, viste, at 53 % af restaffaldet (som ender med at blive gravet ned eller brændt) bestod af “let genanvendelige” materialer. Af plastikaffaldet var 25 % let genanvendeligt; yderligere 31 % vil med tiden kunne genanvendes ved hjælp af nye teknologier som f.eks. kemisk genanvendelse.

Det er selvfølgelig et utroligt spild af værdifulde ressourcer – og det sker på globalt plan.

Fremspring af plastik

OECD’s Gglobal Pplastic Ooutlook viste, at plastproduktionen blev fordoblet mellem 2000 og 2019, og at der blev skabt 460 millioner tons i 2019. I øjeblikket genanvendes kun 9 % af plastemballagen, mens 50 % sendes til deponi og 19 % forbrændes. De fleste af de resterende 22 % ender sandsynligvis med at forurene det naturlige miljø.

Rapporten viste også plastens store CO2-fodaftryk: 1,8 Gt CO2e i 2019, hvilket svarer til 3,7 % af de globale udledninger. Polymerer, der bruges til fødevareemballage, poser og flasker, var blandt de “største udledere”. Og selvom udledningsintensiteten for plastproduktion forventes at falde, kompenserer det ikke for øget brug og affald, hvor udledningerne forventes at nå 4,3 Mt CO2e i 2060.

Så business as usual er “uholdbart”, bemærkede OECD, men der er måder at “bøje plastikkurven” på, herunder politikker, der “begrænser efterspørgslen og produktionen af plastik, øger genanvendelsen og lukker lækageveje”.

Det er, hvad den britiske regering forsøger at gøre gennem politikker som plastafgiften, Eextended Pproducer Rresponsibility (EPR) og en Ddeposit Rreturn Sscheme (DRS) for drikkevarebeholdere. Tilsammen skal disse nye politikker reducere affaldsmængden, øge genbrugsprocenten, forbedre emballagedesignet og få mere genbrugsplast til at erstatte jomfruelig plast. Flere materialer skal også forarbejdes i Storbritannien i stedet for at blive sendt til udlandet.

“Disse politikker bør fremme brugen af mere genanvendelig emballage og reducere de mange forskellige materialer, vi har med at gøre,” sagde Richard Hinchcliffe fra affaldsentreprenøren Suez for nylig. “Forestil dig, at alle madbakker var lavet af ét materiale, f.eks. polyethylen med høj densitet (HDPE), eller hvis plastflasker var gennemsigtige – det ville gøre en enorm forskel for økonomien i vores virksomhed og for emballagens miljøpåvirkning.”

Standardisering i stor skala

Styrken ved denne forenkling og strømlining af emballagen bør ikke undervurderes. Undersøgelser foretaget af konsulentfirmaet Eunomia og Zero Waste Europe viste, at 60 % af PET-flaskerne i øjeblikket indsamles med 50 % genbrug; niveauet for genbrugsindhold i “nye” flasker ligger dog kun på 17 %. Flaske-til-flaske-genbrug i et lukket kredsløb og pantordninger kan være med til at hæve genbrugsindholdet til omkring 61 %. Men hvis de uigennemsigtige og farvede drikkevareflasker, der markedsføres, reduceres med 91 % og erstattes af klare og lyseblå flasker, er det muligt at opnå et genbrugsindhold på 75 %.

Standardisering og forenkling af emballage kan hjælpe os med at skabe lukkede kredsløb, hvilket har betydelige miljømæssige fordele. University of Cambridge Institute for Sustainability Leadership (CISL) har f.eks. vurderet forskellige materialer, der bruges til drikkevarer, ud fra parametre som CO2-udledning, vandforbrug og genbrugsindhold. Der var ikke ét materiale, som klart havde den laveste relative indvirkning på de undersøgte områder, men “udvikling af mere cirkulære systemer, især for at øge genanvendelsesniveauet og brugen af genanvendt indhold, kan reducere indvirkningen fra alle materialer”.

Der foregår diskussioner om standardisering af emballage – men det er ikke sikkert, at de er behagelige. Nogle mærker bruger millioner på designet af deres emballage for at få den til at skille sig ud på hylderne, så form, farve og materiale er utroligt vigtigt. Starbucks vil f.eks. gerne bruge sit ikoniske branding på en genanvendelig kop, men for at være praktisk (dvs. at man kan hente en kop i én butik og aflevere den i en anden, før den vaskes og afleveres igen i en konkurrerende butik), men for at være praktisk skal disse genbrugs- og genopfyldningsordninger have standardiseret emballage. Logistikken med at returnere forskellige kopper til forskellige mærker er for kompliceret.

Vi begynder at se nogle nye koncepter, når virksomheder begynder at forstå behovet for forenkling og standardisering af emballage. En af de seneste er den etiketløse vinflaske, der blev lanceret i Australien. Alle oplysninger om mærket står på halsen, som også indeholder en QR-kode. De involverede siger, at det er en del af nytænkningen af emballage, efterhånden som verden bevæger sig i retning af minimering og genopfyldningsmuligheder.

Der er også fremskridt andre steder: Af den stive plastemballage, der bruges af medlemmer af UK Plastics Pact, er 92 % nu genanvendelig, mens de komponenter, der gør emballagen svær at genanvende, er faldet med 90 %. Det genanvendte indhold er mere end fordoblet, og det har ført til en reduktion i CO2-udledningen på 9 % siden 2018.

Mærkerne er nødt til at øge deres genbrugsindhold på grund af plastikafgifterne og de frivillige forpligtelser, de har indgået. Det bringer også deres udledning ned. Men det er ikke altid ligetil.

Fleksible djævle

Fleksibel emballage i flere lag har en hel del fordele, f.eks. lave produktions- og transportomkostninger; de er også lette og har et lavt materialeforbrug. De forskellige materialer, der anvendes, såsom polyester, aluminium, polyamid og polypropylen, har også forskellige individuelle kapaciteter til at forhindre indtrængning af olie, ilt og fugt, hvilket hjælper med at reducere madspild ved at forbedre holdbarheden.

Men der er et problem. Lagene er ofte lamineret sammen og er vanskelige at genbruge gennem traditionelle mekaniske processer (potentialet for kemisk genbrug til at løse dette er stadig uklart). Forskningsvirksomheden PreScouter bemærkede for nylig i en blog for Packaging Europe, at hvert lag af multimaterialeemballage har et specifikt formål, som nu skal opfyldes af en enkelt materialetype, der bevarer de ønskede individuelle egenskaber. Den slags innovation tager tid – og penge.

Flere fremskridt vil kræve yderligere samarbejde med upstream-aktører, emballageomdannere og genbrugere. Konsulenter hos McKinsey har bemærket de vanskeligheder, som FMCG-virksomheder står over for, og som traditionelt har set emballagens bæredygtighed gennem den snævre optik af letvægt, men som nu også er nødt til at forholde sig til genanvendelighed og kulstof – og nogle gange er de i konflikt med hinanden.

“Vi har brug for mere handling for at redesigne emballage af plastfilm og rationalisere omkring mono-polyolefiner så vidt muligt”, siger Wrap. Det kan meget vel være besværet værd: Nogle virksomheder, der har indført mono-materialeemballage, rapporterer om en reduktion på 20 % i deres CO2-fodaftryk sammenlignet med industriens produktionsgennemsnit samt over 10 gange mindre vandforbrug.

Virksomhederne er blevet kritiseret for manglende fremskridt, når det gælder genanvendelse af fleksibel plast i lukkede kredsløb. Industristyrede ordninger er blevet gransket, og der har været rapporter, der beskriver, hvor lidt af den plast, der nu bringes til tusindvis af indsamlingssteder i supermarkeder, der bliver genanvendt i lukkede kredsløb i stedet for at blive downcyclet.

“Vi arbejder virkelig hårdt på at øge genanvendeligheden af vores plastemballage,” sagde Aimee Goldsmith, senior director, sustainability & company communications, P&G Northern Europe, for nylig. “Udfordringen for hele branchen er andelen af emballage med plastfilm og den infrastruktur, der er nødvendig for at muliggøre indsamling ved kantsten og en videre evne til at upcycle det materiale.”

Industrien er nødt til at tage initiativet på grund af forsinkelser i vigtige politikker som DRS og EPR og harmoniserede indsamlinger af genbrugsmaterialer ved kantsten. EPR vil f.eks. indebære en gebyrstruktur, hvor materialer, der er sværere at genbruge, bliver dyrere – men endnu er gebyrerne ikke fastsat, og systemet er blevet forsinket. Det er ofte svært for brands at vide, hvilken vej de skal gå.

Åbent sind

Der har helt sikkert været nogle kontroversielle beslutninger, hvor virksomheder er gået fra plastemballage, der kan genbruges i lukkede kredsløb (HDPE-mælkeflasker), til multimaterialekartoner, der ser ud til at være langt sværere at genbruge. Ændringen sparer angiveligt emissioner, men uden de fulde detaljer i nogen livscyklusvurderinger er det svært at gennemskue.

Andre vender faktisk tilbage til plast. Heura Foods, en producent af plantebaseret kød, er en af dem, der har skiftet til plast på baggrund af en livscyklusvurdering (LCA) af sin emballage. Dens 2.0-emballageformat var en bakke af 87 % genbrugspap og en plastbelægning (udfordringerne ved at genbruge papiremballage med sådanne lag blev diskuteret i min tidligere artikel). Men virksomheden har nu besluttet, at en 92 % genanvendt PET-bakke og et plastlåg er bedre. Detaljer om LCA-resultaterne fra Spanien, Frankrig, Italien og Storbritannien blev frigivet og viste, at rPET-bakken havde mellem 23 % og 47 % lavere CO2-fodaftryk end papbakken. Brugen af genbrugsplast i bakkerne (som i stigende grad bliver genbrugt i lukkede kredsløb) var helt sikkert med til at ændre resultaterne til fordel for plasten. “Vi ved godt, at det ikke er den perfekte løsning, men det er den bedste til dato,” siger virksomheden.

Der findes ingen perfekt løsning, men jo enklere og mere standardiseret emballagen bliver, jo større er chancen for at opskalere de lukkede kredsløb, vi har brug for som en del af en cirkulær økonomi.

For mere information om CarbonQuota og deres tjenester, besøg venligst her: https://www.carbonquota.co.uk/