Sonja Angerer beskriver processen for, hvordan kunder sender filer til printere til output.

Designet skabes digitalt på en computer og bliver håndgribeligt, når det printes ud.

For at forstå processen er der en arbejdsgang fra fil til blækdråbe:

  • Hvordan kommer vi fra et design til printbare data?
  • Hvad sker der i en Raster Image Processor (RIP)?
  • Hvilke faktorer bestemmer kvaliteten af digitaltryk?

Fillevering som PDF/X er standard i dag.

Det hele starter med designet. I årtier er design blevet skabt på computeren eller scannet fra analoge skabeloner. Der er to hovedtyper af designfiler, vektor og pixel. Vektorgrafik, der er skabt i Adobe Illustrator, Corel Draw eller Autocad, kan skaleres til enhver størrelse, da objekter er beskrevet med matematiske formler. Vektorfiler gør det muligt at printe i høj kvalitet, selv når filen er stor.

I modsætning hertil består rasterdata af pixels, som hver især har en bestemt størrelse og farve. Det betyder, at hvis en fil skaleres op, duplikerer softwaren eksisterende pixels og forsøger derefter at optimere det nye billede ved hjælp af algoritmer. I dag findes der muligheder som “Resize images” i Adobe Photoshop, men resizer-software som Luminar Upscale kan opnå endnu bedre resultater.

For at opnå optimale digitale printresultater på kort afstand anbefales en opløsning på mindst 150 ppi af dataene i den faktiske outputstørrelse, hvilket resulterer i en fil på mindst 2.480 x 3.508 pixel til et A4-print i høj kvalitet. For print, der typisk ses på afstand, f.eks. megaplakater, vil en meget lavere opløsning være tilstrækkelig.

Til udskrivning sendes data sjældent til en printer som et oprindeligt filformat, men samles i en PDF. Filformatet er udviklet af Adobe Systems og kan indeholde tekst, grafik, billeder, hyperlinks, formularer og nogle gange endda lyd- og videofiler. I dag beder de fleste printere om PDF/X-3, da professionel software til layout eller design giver mulighed for direkte PDF/X-eksport (f.eks. Photoshop -> file -> save as -> Photoshop PDF).

En RIP vil påvirke output, og derfor tages der hensyn til RIP'ens mærke, når man skriver ICC-profiler.

Fra PDF til rippet fil

En PDF forventes at vise elementerne på en side ensartet uanset enhed og operativsystem. Dette gælder dog kun for skærme. Hvis en PDF skal udskrives på en inkjetprinter, skal mange farvede blækdråber placeres korrekt for hvert element på PDF’en.

Når man ripper, skal man tage hensyn til det blæk, der er tilgængeligt i inkjetprinteren. En inkjetprinter har måske kun 4 procesfarver ligesom almindelig offsettryk. Men nogle Fine Art-fotoprintere bruger også op til 12 blækkonfigurationer. Ved offsettryk er rastervinklerne, hvor farverne skal trykkes oven på hinanden, klart specificeret i DIN 16 547. Der er ingen tekniske begrænsninger i inkjetprint, da blækdråber i mange størrelser kan placeres, hvor hovedet passerer. Det betyder, at brugerne kan vælge mellem forskellige raster, hvilket påvirker billedkvaliteten.

RIP’en tager højde for farvestyringsinformation fra profiler og sørger for, at output på foruddefinerede lag er nøjagtigt som på den kalibrerede skærm (soft-proof) eller et testprint (proof).

Men de fleste RIP’er, uanset om de kommer direkte fra printerproducenten eller er universelle RIP’er, kan gøre endnu mere. Kundefiler placeres automatisk i hot folders, hvor de bliver printet, så snart den valgte maskine er klar. En RIP placerer tilbagevendende motiver på printmediet på en effektiv måde for at spare på substratet (nesting). Desuden vil output, der er for stort og skal printes i ét stykke, automatisk blive lagt i fliser for at sikre, at delene passer sammen, så de nemt kan samles igen. En rippet fil vil også indeholde kontroller til printhoveder, hovedhastighed, medieopvarmning eller fremføring.

RIP’en er nøglen

Afhængigt af printeren, blækkonfigurationen og underlaget vil resultatet af den samme grafiske fil være meget forskelligt. Det er langt mindre almindeligt også at overveje en RIP’s indflydelse på printkvaliteten. Det er grunden til, at ICC-profiler ofte også specificerer RIP’en, da der mellem forskellige mærker kan være små, men betydelige forskelle mellem farver og raster. For at opnå en høj printkvalitet er det vigtigt at være opmærksom på, at blækdråberne ikke placeres perfekt uden en velskabt fil.