Hvad er ICC-profiler?

Paul Sherfield giver en ikke-specialiseret guide til farveprofiler til printere og beskriver, hvad de er, og hvordan de fungerer.

Hvad er en .icc-profil?

Læg mærke til, at jeg ikke kaldte det en farveprofil. Det skyldes, at icc-profiler kan være til gråtoner, extended gamut 7-farver og andre farvekombinationer samt de mere almindelige RGB- og CMYK-profiler.

.icc-suffikset, der bruges af profiler, henviser til International Color Consortium, som kontrollerer dette område af farvestyring, følg logoet for mere information.

I denne artikel vil vi se på typen og brugen af de farveprofiler, der normalt bruges.

I sin enkleste form udfører en icc-profil en række funktioner:

• Det er en tekstfil, der, når den er knyttet til digitale billeder, giver billedet en farvebetydning og kan “læses” af andre softwareløsninger, der er opmærksomme på farvestyring. Billeder uden profiler har ingen farvebetydning og kan gengives med uventede resultater.
• Digitalkameraer kan indlejre en RGB-profil i de billeder, de tager, ofte vil det være sRGB eller Adobe RGB 1998.
• Computerskærme kan kalibreres, og der kan laves en icc-profil, som sikrer, at de bedst mulige farver vises. Det afhænger dog af skærmens evne og dens teknologi. Ikke alle skærme er lige gode til at vise farver.
• Profilerne kan være de fleste farverum. Med dette menes RGB (rød, grøn, blå), CMYK (cyan, magenta, gul, sort, hvor “K” henviser til den forældede betegnelse for sort i den grafiske kunst som “nøglefarven”) og den stigende brug og implementering af udvidet gamut CMYK, som tilføjer orange, grøn og violet.
• Profiler bruges også i workflowsystemer som f.eks. farveservere og digitale frontends (DFE’er) til at styre farverne efter en fælles og aftalt standard.

De arbejder med farvestyringssoftware som Adobe CC-pakken, farveservere og digital frontend.

Forenklet sagt bruger disse systemer i alle tilfælde et Profile Connection Space (PCS), som normalt indeholder CIE Lab-farverummet, der indeholder alle de farver, som et “gennemsnitligt” menneske kan se. Dette kaldes også et Color Management Module.

Adobe kalder det, som det fremgår af skærmbilledet nedenfor fra Photoshop Color Settings-panelet, for en Engine, i dette tilfælde ACE, Adobe Color Engine. Der findes en række PCS-moduler fra Adobe, Apple og andre, som alle arbejder efter ICC-specifikationer og udfører den samme funktion.

Når et billede, f.eks. med en RGB-profil, skal konverteres til en CMYK-profil, “læser” PCS profilen for farveinformation på billedet og konverterer den til CIELab-farverummet. Ved hjælp af den valgte profil, i dette tilfælde CMYK, konverteres CIELab-dataene derefter til at være skabt i dette CMYK-farverum.

Det er værd at bemærke, at de fleste farvestyringssystemer har standardprofiler for RGB og CMYK, som de bruger, hvis det billede, der skal konverteres, ikke har en profil indlejret. Det kan resultere i dårlige, unøjagtige konverteringer.

Billedet nedenfor illustrerer det arbejde, som en profil skal udføre, når den konverterer et stort RGB-farverum, i dette tilfælde Abode RGB 1998, som bruges i avancerede digitalkameraer, til en CMYK-farve, PSO coated v3 FOGRA 51, som er et stort CMYK-farverum eller gamut.

Trådrammen er Adobe RGB 1998-profilen, den faste farve indeni er CMYK-farverummet. Det sorte net repræsenterer CIELab-farverummet.

Profiler kan inddeles i to hovedtyper:

1. Enhedsuafhængig. Denne type omfatter de fleste RGB-profiler, f.eks. de almindeligt anvendte sRGB og Adobe RGB 1998. De relaterer ikke til nogen outputenhed, men bruges i digitale kameraer og farveredigeringsprogrammer som Adobe Photoshop og Affinity Photo som det, der ofte kaldes “arbejdsområder”.

Undtagelser fra denne enhedsuafhængighed omfatter RGB-skærmkalibreringsprofiler og nogle enhedsafhængige profiler, der produceres til små desktop inkjet-printere og større RGB-sølvhalogenid-digitalprintere.

2. Enhedsafhængig. Det betyder, at profilen, som normalt er en CMYK-profil, er lavet til kun at passe til én trykbetingelse, dvs. trykprocessen, den anvendte farve og de anvendte substrater. Ofte kan dette definere individuelle presser. De velkendte og meget brugte standard CMYK-profiler baseret på ISO 12647-2 er enhedsafhængige profiler.

Enhedsafhængige profiler bruges ofte inden for to områder af digitale trykfarvestyringsworkflows på deres digitale frontends. Den første er en enhedsprofil, der beskriver pressens farveskala på det anvendte papir eller substrat, og den anden kan være det, der kaldes en simulerings- eller emuleringsprofil, som normalt er en enhedsprofil for en anden tryktilstand, f.eks. den offsetbaserede PSO coated v3 FOGRA 51-profil.

Igen er der nogle undtagelser fra CMYK-profiler. FOGRA har et CMYK-arbejdsområde, FOGRA 53, som ikke har til formål at matche en presse, blæk og papir. Det ses som et CMYK-udvekslingsrum med stor farveskala, der kan bruges i stedet for en RGB-profil, når den endelige trykproces og substratet kan være ukendt.

En tredje, specialiseret type icc-profil, du vil se, er device link-profilen. Det er en specialiseret profil, der forbinder to profiler. For eksempel en CMYK-belagt profil og en CMYK-ubelagt profil. Den kan kun bruges til at konvertere mellem de to profiler, der er valgt ved oprettelsen af device link-profilen.

Device link-profiler giver større farvestyring, især af den sorte separation, når man konverterer fra en CMYK-billedprofil til en anden. Normalt bruges de i farveservere, hvor device link-profilen kan oprettes automatisk.

Forhåbentlig har denne artikel givet et overblik over, hvordan og hvorfor icc-farveprofiler bruges og er nødvendige.

FESPA’s hjemmeside har et stort antal artikler om farvestyring, herunder en om de lidet forståede Rendering Intents. Den vil være nyttig at læse i forbindelse med denne artikel.

Oplev de nyeste innovationer inden for farvestyring påFESPA Global Print Expo 2024, Europas førende udstilling for print og skiltning. Den finder sted fra^19. til ²². marts 2024 på RAI Amsterdam i Holland. Registrer dig her og brug koden FESJ405.