Paul Sherfield fortæller om de forskellige standardbetingelser, der er nødvendige for bredformatprintere, da farver kan fremstå forskelligt afhængigt af de forskellige typer belysning og miljøer.

At se prøvetryk og trykte produkter i produktion under standardiserede lysforhold er den eneste måde at sikre tillid til farvematchet på. De normale grafiske belysnings- og visningsforhold til dette er baseret på D50-belysningsstandarden som defineret i ISO 3664-2009-dokumentet.

Disse standardiserede forhold er nødvendige, da farver kan se forskellige ud, når de ses under forskellige typer belysning og i forskellige miljøer. Dette kaldes normalt metameri. To farver, der ser ud til at matche hinanden under én type belysning, vil ikke matche hinanden, når de ses under en anden lyskilde. Det skyldes de forskellige lysspektre og farvetemperaturer. Dette kaldes mere korrekt metametrisk fejl.

Så hvad er D50? Det er baseret på en farvetemperatur på 5000k sammen med andre værdier som CRI (farvegengivelsesindeks, CIE Ra (CIE 1995), hvor nøjagtige de viste farver vil fremstå på en skala fra 0-100. Det dækker også det fysiske miljø, som prøvetryk og produktionstryk befinder sig i, f.eks. en lyskabine og visningsarbejdsstationer på trykkerier.

Mens det grafiske område har brugt D50-belysning som synsstandard med en vis succes i mange år, har mange andre brancher brugt D65-belysningsstandarden, herunder, ret besynderligt, papirfremstillingsområdet, som man skulle tro ville bruge de samme D50-belysningsforhold som sin største kunde, trykkeribranchen.

ISO 3664 beskriver specifikke kriterier for lysforhold for at sikre nøjagtig farveevaluering for de grafiske sektorer. Disse parametre omfatter:

  1. Belysningsstyrke: ISO 3664 anbefaler en belysningsstyrke på 2000 lux, målt på betragtningsfladen. Dette niveau sikrer tilstrækkelig lysstyrke til at vurdere farver uden at forårsage visuelt ubehag eller blænding.
  1. Ensartethed: Ensartet belysning i hele synsfeltet er afgørende for at forhindre uoverensstemmelser i farveopfattelsen. ISO 3664 kræver ensartethed inden for en bestemt tolerance for at opretholde en nøjagtig farvevurdering.
  1. Spektral effektfordeling (SPD): Lyskildens spektrale fordeling har stor indflydelse på farvernes udseende. ISO 3664 definerer SPD for D50-belysning og sikrer, at den svarer nøje til det naturlige dagslys.
  1. Farvegengivelsesindeks (CRI): CRI måler lyskildens evne til at gengive farver nøjagtigt sammenlignet med naturligt dagslys. ISO 3664 kræver, at D50-belysning skal have en CRI på mindst 90, hvilket garanterer en troværdig farvegengivelse.

ISO 3664 revideres i øjeblikket med henblik på at inkludere en yderligere specifikation, der udelukker UV-indholdet i D50-lyskilden. Dette skyldes flere faktorer; det meste belysning er baseret på LED’er, som ikke har noget UV-indhold, og at lysstofrør nu er forbudt i Europa og i stigende grad i USA fra stat til stat, så der er nu brug for udskiftning af LED D50-rør til de mange installerede visningskabiner.

De stiller den grafiske sektor over for en række udfordringer inden for måling, farveprofilering og processtyring, som vi vil komme nærmere ind på i en anden artikel.

Udfordringer med D50-belysning på tværs af brancher

Mens D50-belysning er en integreret del af den grafiske industri, er der af forskellige årsager udfordringer med at anvende den i andre sektorer:

  1. Detailhandel og forbrugsvarer: I detailhandelsmiljøer som tøjbutikker eller supermarkeder lægges der vægt på at skabe en indbydende atmosfære for at tiltrække kunder. Mens D50-belysning giver nøjagtig farvegengivelse, foretrækkes varmere belysning ofte på grund af den hyggelige stemning. Denne forskel i belysningspræferencer komplicerer indførelsen af D50-belysning i detailhandlen.
  1. Fotografering og filmfremstilling: Mens fotografer og filmskabere stræber efter nøjagtig farvegengivelse, går det kunstneriske udtryk ofte forud for de tekniske standarder. Mange professionelle vælger tilpassede lysopsætninger, der er skræddersyet til deres kreative vision, og afviger fra D50-standarderne. Derudover står optagelser på stedet over for udfordringen med uforudsigelige naturlige lysforhold, hvilket gør streng overholdelse af D50 upraktisk.
  1. Arkitektur og indretningsdesign: Arkitekter og indretningsarkitekter bruger ikke kun belysning til at skabe synlighed, men også til at skabe atmosfære og stemning. Mens D50-belysning kan sikre præcis farveevaluering i designfasen, er det ikke sikkert, at den stemmer overens med den ønskede atmosfære, når den er implementeret. Derfor tyer designere ofte til varmere eller køligere belysningsmuligheder for at opnå specifikke æstetiske mål.
  1. Sundhedspleje og velvære: I sundhedsfaciliteter tjener belysning flere formål, herunder patientkomfort, personaleeffektivitet og nøjagtig farveopfattelse til medicinske opgaver. Mens D50-belysning kan være velegnet til visse kliniske anvendelser, f.eks. farvevurdering i patologilaboratorier, opfylder den måske ikke de forskellige belysningsbehov på tværs af forskellige områder i sundhedsvæsenet.

Udvalget af dagslysbaserede D illuminate-standarder er D50, D65 og D75, som alle tilnærmer sig dagslysspektret. Disse standarder giver en progressiv lysfarvetemperatur fra den ‘gule’ D50 til de ‘blåere’ D65 og D75.

Konklusioner

I den grafiske industri er overholdelse af ISO 3664-belysningsstandarder, især D50-belysning, afgørende for at opnå ensartet og nøjagtig farvegengivelse. Ved at skabe et standardiseret visningsmiljø sikrer ISO 3664, at farverne ser ud, som de skal, og letter pålidelig kommunikation mellem designere, trykkerier og kunder.

Men udbredelsen af D50-belysning i andre brancher er stadig en udfordring på grund af forskellige prioriteter og præferencer. Mens D50-belysning udmærker sig ved sin farvenøjagtighed, kræver dens kompatibilitet med forskellige kontekster omhyggelig overvejelse af faktorer som atmosfære, visuel komfort og æstetiske præferencer.

De mange forskellige markeder, som bredformatprintsektoren dækker, gør det vanskeligere at vælge lysforhold. Visningskabiner fås med flere omskiftelige lyskilder, som kan hjælpe. Lyskilderne kan omfatte D65 (gennemsnitligt dagslys fra den nordlige himmel), A (glødelampe), TL84/F11 (butiksbelysning) og D50 (dagslys ved middagstid0).

I takt med at brancherne fortsætter med at udvikle sig, bliver det vigtigt at bygge bro mellem tekniske standarder og praktiske anvendelser. Uanset om det drejer sig om grafisk kunst eller andet, er det afgørende at forstå nuancerne i lysforholdene for at opretholde kvalitet, effektivitet og visuel integritet på de markedsområder, der betjenes af bredformatsektorerne.

De spørgsmål, der rejses i denne artikel, får en til at spekulere på, om D50 (5000k) lysforhold er den korrekte specifikation for bredformatprintsektoren eller endda for de bredere markeder for grafisk kunst og print. Som man kan se, bruger mange af sektorens leverandører og kunder ikke D50 som visningsstandard, og forbrugernes belysning i hjemmet er skiftet til LED uden UV-indhold.

På den anden side anses D65-belysning (6500k) af nogle for at være et meget hårdt ‘blåt’ lys og langt væk fra den hjemmebelysning, som forbrugerkunder bruger, som er omkring 3000k-4000k, hvilket giver et meget varmere lys.

Forhåbentlig kan denne artikel føre til en diskussion om dette område.