De nyeste innovationer til trykning af bølgepapemballage

Nessan Cleary fortæller om de forskellige muligheder, der findes for at printe bølgepapemballage. Udvalget spænder fra kompakte maskiner til storformatprintere.

I løbet af det sidste årti har vi set et gradvist skift til onlineshopping, som fik turbo under pandemien, hvor mange af os nu bestiller i det mindste en del af vores indkøb over internettet. Det betyder igen, at butiksudstillinger og detailreklamer går glip af en del af deres marked. Det har fået mange brands til igen at se på deres emballage, især leveringskasser, som en måde at komme i kontakt med deres kunder på.

Så det er måske ikke overraskende, at vi pludselig ser en masse nye presser komme på markedet, som er specielt designet til at trykke på bølgepap. Før i tiden blev grafikken til disse kasser enten trykt i offset og derefter lamineret på bølgepladerne eller i flexo direkte på bølgepladerne. Men inkjet-teknologien gør det nu muligt at trykke billeder i fuld farve direkte på pap, komplet med personlig tilpasning til den enkelte kunde.

Bølgepap er dog ikke det nemmeste materiale at håndtere. Kvaliteten af pladerne varierer enormt, så ethvert printsystem skal indeholde en måde at inspicere pladerne på og om nødvendigt afvise dem, der ikke lever op til kravene. Selv da vil mange af disse plader udvise en vis grad af krumning, så de fleste printere har brug for et rimeligt kraftigt vakuumsystem indbygget i medietransporten for at holde pladerne flade og forhindre, at printhovederne bliver ramt. Og selvfølgelig skal ethvert printsystem kunne håndtere forskellige typer boards, herunder coatede og ucoatede.

Et andet spørgsmål er fødevaresikkerhed, hvor mange mærker og omformere foretrækker at bruge vandbaseret trykfarve, der kan overholde standarderne for indendørs kontakt med fødevarer, frem for UV-hærdende trykfarve. Der er et godt argument for, at fødevareemballage kun udgør en meget lille del af det samlede emballagemarked, men lige så mange trykkerier vil foretrække at have fleksibiliteten ved trykfarver, der kan dække så stor en del af markedet som muligt. Desuden burde vandbaseret trykfarve i teorien være billigere, selvom det ikke altid er tilfældet!

Der er en række forskellige muligheder, lige fra bredformatprintere og helt op til store dedikerede presser. Hovedproblemet er volumen og produktivitet, da emballage har en tendens til at involvere store mængder med små omkostninger pr. enhed. Så selv om det sagtens kan lade sig gøre at printe bølgepap på en storformatprinter, er kunsten at gøre det i en mængde, der er høj nok til at give overskud. Der findes flere højhastighedsprintere i storformat, som kan håndtere printningen, men hovedproblemet er at få pladerne ind og ud af printeren i et kontinuerligt, hurtigt flow. Det har fået flere leverandører til at integrere automatiske ind- og udlæsningssystemer.

Agfa introducerede for eksempel en UHS-version af sin Jeti Tauro H3300 LED-printer specielt til markedet for bølgepapemballage samt den øvre ende af skilte- og displaysektoren. Selve printeren er en 3,3 m bred hybrid bredformatprinter, der bruger UV-blæk med LED-hærdning. Den kan producere op til 600 m2 i timen, og nøglen til denne produktivitet er det meget automatiserede ind- og udlæsningssystem.

Andre bredformatleverandører, herunder Durst og EFI, har også integreret automatiserede ind- og udlæsningssystemer omkring deres high end-printere for at få mest muligt ud af deres printhastigheder. Flere leverandører har også introduceret robotbaserede ind- og udlæsningssystemer med mulighed for at føre de trykte plader direkte til et skærebord.

Durst producerer en række hybride UV-printere fra P5-serien, som er velegnede til bølgepapmarkedet, især når de kombineres med Dursts P5-robotsystem til automatiseret på- og aflæsning. Men Durst sælger også P5 250 WT, som bruger vandbaseret blæk og siges at overholde standarderne for fødevaresikkerhed. Den producerer en meget tynd film og siges også at være velegnet til indvendig udsmykning.

Mtex NS fremstiller Multi-serien af printere til emballagemarkedet, som er relativt kompakte maskiner, der er billige nok til at retfærdiggøre, at man går ind på dette marked. Serien omfatter Multi 1300, som er designet til korttidsprint på bølgepap til kasser, og som har automatisk fremføring og stabling. Den bruger HP’s termiske printhoveder med vandbaseret pigmentblæk. Den tager plader på op til 1,3 m i bredden og 1,6 m i bredden og op til 50 mm i tykkelsen. Den kan køre med op til 27 mpm ved en opløsning på 300 x 1200 dpi, men hastigheden falder ved højere opløsning. Konica Minolta har også omdøbt den samme maskine til PKG-1300.

EFI har haft stor succes med sin Nozomi-serie af single pass-printere. De bruger UV-hærdende blæk og er primært rettet mod markedet for bølgepapemballage. Når det er sagt, har EFI også skabt flere SD-versioner til skilte- og displaymarkedet. Virksomheden arbejder også på en AQ-version, der vil bruge vandbaseret blæk, og som skulle være tilgængelig i slutningen af året.

EFI brugte den nylige Drupa-messe i Tyskland til at introducere en dedikeret løsning til fremstilling af kasser kaldet Packsize Nozomi X5. Det er en komplet print- og konverteringslinje, der kan modtage blanke bølgepapsubstrater fra fire Z-foldede forsyninger, printe og derefter forme en komplet kasse, alt sammen i én linje til en integreret on-demand kasseprintløsning. Hver kasse kan have forskellig form og størrelse med op til 30.000 mulige valg. Kasserne sendes videre til et transportbånd, der er udstyret med en enhed til print og påsætning af etiketter, så forsendelsesoplysninger og faresedler automatisk kan sættes på kassen.

Xeikon har udviklet Idera, som tager coatede og ucoatede plader på op til 1,6 m i bredden og 2,8 m i længden og med en tykkelse på op til 11 mm. Den bruger Kyocera-printhoveder og udskriver CMYK ved hjælp af vandbaseret blæk. Den har også inline priming og lakering, som også er vandbaseret for at sikre, at den kan overholde standarderne for fødevaresikkerhed. Printopløsningen er op til 600 dpi, og den kører med en hastighed på 60 til 120 mpm. Den leveres med Xeikons X-800 frontend og en Caldera RIP.

HP fremstiller flere inkjetpresser i T-serien med enkelt gennemløb, som kan bruges til at printe de øverste lag, der er klar til laminering på bølgepap. Virksomheden fremstiller også den ekstremt store C550-presse, som kan printe direkte på bølgepap. Den bruger HP’s termiske printsystemer og sprøjter først en primer på pladerne, derefter de vandbaserede farver efterfulgt af en overtrykslak. Den kører med 90 mpm.

Der er ikke plads her til at opremse alle de forskellige muligheder, men det bør være klart, at der er en række forskellige muligheder, fra kompakte maskiner til storformatprintere og op til meget store dedikerede bølgepappresser.

For at finde det nyeste indhold, der dækker en lang række sektorer, herunder bølgepapemballage, automatisering og trykfarver, skal du tilmelde dig FESPA’s gratis månedlige nyhedsbrev FESPA World, der findes på engelsk, spansk og tysk.