Clare Taylor deler små ændringer og forslag, som virksomheder kan foretage for at forbedre deres miljøpåvirkning. De omfatter forbedring af ressource- og energieffektivitet, samarbejde med forsyningskæder, forebyggelse af forurening og meget mere.
Tilbage i halvfjerdserne var miljømantraet “tænk globalt, handl lokalt”. Problemerne var enorme og globale, og dem, der tog affære, havde bare ikke tyngden til at løse dem.
Det var før Brundtland-rapporten fra 1987 med dens nu velkendte definition af bæredygtig udvikling, og længe før Rio, verdenstopmødet i 1992, som førte til oprettelsen af FN’s rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC), aftalen om klimaændringskonventionen og konventionen om biologisk mangfoldighed samt oprettelsen af Rio-erklæringen om miljø og udvikling, Agenda 21 (forløberen for FN’s mål for bæredygtig udvikling) og skovprincipperne.
Meget har nu ændret sig: regelmæssige møder mellem globale regeringer, langsigtede strategier for bæredygtighed, og der er langt mere lovgivning, som ofte virker belastende, men som er nødvendig for at beskytte os og planeten. Mange læsere vil være for unge til at huske katastrofer som Love Canal, et boligområde i USA, hvor tusindvis af mennesker døde, fik fosterskader eller blev alvorligt syge, indtil det i 1978 endelig blev opdaget, at der lækkede giftige kemikalier fra en losseplads; eller Bhopal, hvor igen tusindvis af mennesker blev dræbt, denne gang af udslip af giftig gas fra en Union Carbide-pesticidfabrik i 1984. Omkringliggende land og vand blev forurenet, og flora og fauna blev dræbt. Begge er begivenheder, som kunne have været forhindret med nutidens miljø- og sikkerhedslovgivning og krav til anlægsledelse.
Vi er kommet langt siden da, men ikke langt nok, og derfor ser vi overskrifterne og føler os hjælpeløse og spekulerer på, hvilken slags verden vores børn og deres efterkommere kommer til at se. Med moderne kommunikation kan vi i realtid se det kaos, der forårsages af forurening og klimaforandringer, og vi kan se dokumentarfilm, der beskriver ødelæggelserne af naturen og de arter, vi er afhængige af for at kunne eksistere. Problemerne er stadig meget store, og vi er alle stadig meget små. Begrebet “tænk globalt, handl lokalt” er stadig relevant.
Enkle handlinger kan skabe stor forandring
Modgiften til at føle sig hjælpeløs er at handle, og det er her, “tænk globalt, handl lokalt” kommer ind i billedet. Der er meget, en virksomhed kan gøre internt: implementere programmer for ressource- og energieffektivitet, bruge vedvarende energi, forebygge forurening og arbejde med forsyningskæder. Men ud over at gøre, hvad man kan inden for virksomheden, er det nogle gange godt at gøre noget, som alle kan være med til.
At se på et globalt problem og gøre, hvad man kan på lokalt plan, gør ikke kun en forskel, men løfter også humøret; hvis andre opfordres til at være med, øges ringvirkningen, og det samme gør effekten. En sådan handling hjælper med at engagere medarbejderne og skabe forbindelser i lokalsamfundet. Hvis det er muligt, kan man give medarbejderne mulighed for at arbejde frivilligt hver måned, selv i kort tid, hvilket giver kontinuitet i de frivillige programmer.
Det er selvfølgelig ikke altid muligt, men du kan stadig støtte medarbejdere og lokale grupper på andre måder. Det kan omfatte sponsorering, måske ved at købe udstyr, eller ved at tilbyde brug af dine kontorer uden for arbejdstiden som et sted, hvor lokale frivillige kan mødes, måske som et center for klimaressourcer, eller hvor borgerforskere kan trænes og samles for at sammenligne oplysninger, eller simpelthen et sted, hvor udstyr til affaldsplukning kan opbevares, og hvor folk kan få en varm eller kold drink, når de er færdige.
Den bedste effekt får man ved at finde noget, der både forbedrer det sted, hvor man er, og tager fat på et globalt problem, og som er vigtigt for personalet og andre interessenter. Hvad der virker, vil naturligvis variere alt efter, hvor du er, hvad der allerede foregår og dine lokale myndigheder. Samarbejde med lokale myndigheder for at støtte deres arbejde øger fordelene og skaber forbindelser. Her er et par eksempler, som kan give stof til eftertanke, og som også kan involvere frivillige medarbejdere eller lokale skoler.
Nogle ideer
Hvis du er særligt bekymret for biodiversitet eller tab af bestøvere, kan der være mulighed for at plante til bestøvere, selv i små områder; endnu bedre er det at gå sammen med andre om at skabe en bestøvervej med “trædesten” på tværs af området for at udvide fourageringsområderne. Plantning og pleje af træer vil også hjælpe med at reducere nogle af virkningerne af klimaforandringerne – det er afgørende at pleje dem, indtil de er etableret, da mange ellers går ud i løbet af de første par år.
Hvis luftforurening er et problem, kan der være mulighed for at plante og pleje grønne skjolde – hække eller grønne vægge, der absorberer trafikemissioner.
Et håndholdt apparat til måling af fosfatindhold i vandprøver. Billedkredit: Clare Taylor.
For at støtte floder og have kan det hjælpe at organisere regelmæssige affaldsindsamlinger, hvis affaldsforurening er et lokalt problem. Hvis du er i et område, hvor vandforurening og manglende overvågning er et problem, kan der være lokale borgervidenskabelige overvågningsaktiviteter, som du kan deltage i, f.eks. ved at tage vandprøver og måle det kemiske indhold eller tælle flodfluelarver. Visuel overvågning af udløb er også nyttig, og restaureringsarbejde som f.eks. plantning af sivbede.
Samarbejde med lokale grupper muliggør forbindelse og rapportering på tværs af et vandløbsopland for at identificere forureningskilder og kvantificere fordelene ved interventioner.
At støtte medarbejdernes frivillige arbejde er en del af det sociale element i bæredygtighed, især hvis det involverer fysisk aktivitet i grønne områder, da det er kendt for at forbedre trivslen.
Det er også nyttigt at sprede budskabet: Tal om, hvad du gør, hvordan du startede, hvordan det fungerer. Inspirer andre til at gøre det samme – og skab ringe i vandet, så det “lokale” går op i en højere enhed og bliver “globalt”.