Nessan Cleary fortæller, hvordan labelprint i små oplag giver muligheder for storformatvirksomheder, og hvordan man finder ud af, hvilke presser der passer bedst til ens behov.

Vi har set et stigende antal etiketprintere på de seneste FESPA-udstillinger, hvilket til dels skyldes, at mange storformatleverandører også fremstiller etiketpresser. Men interessen for disse presser viser, at mange typiske FESPA-besøgende ser på etiketmarkedet som en måde at udvide og diversificere deres forretning på.

Ligesom med storformat findes der mange forskellige typer etiketpresser. Hvis man ser bort fra de analoge flexopresser, er der et stort antal digitale enheder, hovedsageligt inkjet, men også nogle bemærkelsesværdige tonermaskiner. De er alle velegnede til produktetiketter, hvilket betyder farvegrafik i høj kvalitet, i modsætning til sekundære etiketter, som for det meste er monokrome etiketter i lav opløsning til forsendelse.

Før man ser på de forskellige presser, skal man først finde ud af, hvad forretningsmodellen er, og hvilken vinkel man vil konkurrere på. Det kan være volumen, hvor driftsomkostninger og produktivitet vil være vigtige, eller det kan være varer af høj værdi som vinetiketter, hvor substratsortimentet, billedkvaliteten og specialeffekter vil være vigtige. Man kan også sigte mod specifikke markeder som fødevarer og kosmetik, hvor vandbaserede farver måske er mere velegnede end UV-farver.

Vi har allerede dækket de vigtigste spørgsmål, der skal overvejes, når man køber en etiketpresse tidligere på året, så i denne historie vil vi gennemgå nogle af de tilgængelige maskiner. Vi kan inddele selve printerne i forskellige markedssegmenter. Der er for mange labelprintere til, at vi kan nævne dem alle her, så vi bruger nogle af de mest almindelige modeller til at illustrere de forskellige klasser og den slags funktioner, du kan forvente at finde. Den nemmeste vej ind på labelmarkedet er gennem relativt enkle desktop-labelprintere, som ofte er rettet direkte mod produktproducenter, der ønsker at producere deres egne labels in-house. De fleste af disse printere udskriver på færdigskårne etiketruller, hvilket begrænser udvalget af substrater, du kan bruge.

Epsons SurePress L4733AW bruger vandbaseret resinblæk.

Epson sælger for eksempel ColorWorks-serien af labelprintere til bordbrug, som omfatter C8000-serien. Det er en farveinkjetprinter, som bruger Epsons egne PrecisionCore-printhoveder med en opløsning på 600 x 1200 dpi. Den kan printe med op til 300 mm/sek.

AstroNova tilbyder en række forskellige klasser af labelprintere, herunder bordprinteren T2-C, der er designet som en kompakt enhed til store mængder. Den har en opløsning på 1600 dpi og kan printe med en hastighed på op til 300 mm/sek. Den bruger farvestofbaseret blæk med et CMYK-blæksæt.
Afinia fremstiller L901, som de hævder kan producere op til 100.000 labels om måneden. Den bruger Memjet Versapass-printhoveder med en opløsning på 1600 dpi, også med CMYK-blæk. Den tager labelruller på op til 229 mm i bredden og kan printe med op til 305 mm/sek.

Afinia fremstiller også den større X350 labelpresse, som er en fritstående, men kompakt enhed, der er designet til at passe ind i en produktionslinje. Den bruger Memjets nyere DuraFlex-printhoveder med en opløsning på 1600 dpi og kører med en hastighed på op til 45 mpm. Den kører med vandbaseret pigmentblæk, som gør det muligt at printe på et stort udvalg af substrater, herunder fleksibel emballage, op til 350 mm i bredden.

Let industri

Der findes en række printere, som har den samme robusthed, som man forventer af en industrimaskine, der kan køre i kontinuerlige skift hver dag, men til en meget lavere pris end en højvolumenpresse. Disse lette produktionspresser har typisk et beskedent gennemløb, men er stadig velegnede til meget små oplag og lave produktionsmængder.

Konica Minolta har haft stor succes med sin AccurioLabel 230, som bruger tør toner i stedet for inkjet, hvilket gør det muligt at håndtere en meget bred vifte af labelsubstrater. Den er relativt langsom med en maksimal hastighed på ca. 23 mpm, men den giver stadig god værdi for pengene. Virksomheden sælger også en hurtigere model, AL 400, som kan producere omkring 40 mpm.
Epson fremstiller SurePress L4000-serien, som bruger en vandbaseret resinblæk, der også er i overensstemmelse med certificering til indirekte fødevarebrug. Den seneste L-4733AW har fået et nyt AQ T4-blæksæt, som består af CMYKOG plus hvid, samt mere automatisering. Den kører med 8,2 mpm og bruger Epson-printhoveder til at producere en opløsning på 720 x 1440 dpi.

Høj produktion

Selv om digitale etiketpresser oprindeligt var rettet mod etiketarbejde i korte oplag, er mange presseleverandører nu direkte rettet mod markedet for flexopresser. Det kræver en minimumshastighed på omkring 70mpm, eller endnu bedre 100mpm.

Dominos N730i-etiketpresse bruger Brother-printhoveder

Domino har f.eks. udviklet N610i, som udskriver med en opløsning på 600 dpi, og som i vid udstrækning er blevet genbrugt af andre leverandører. Dominos seneste labelpresser, N730i, bruger printhoveder fra moderselskabet Brother. Den har en opløsning på 1200 dpi og en tophastighed på 70 mpm. Den har en printbredde på 340 mm og kan printe i seks farver plus hvid.

Gallus, som er ejet af Heidelberg, sælger Gallus One, en inkjetpresse, som er bygget på chassiset til flexopressen LabelMaster, hvilket betyder, at den kan bruge alle flexokonverteringsenhederne. Den kører med op til 70 mpm, har en opløsning på 1200 dpi og bruger CMYK plus hvid, men med plads til flere farver.

Bobst, som også sælger en række flexopresser, har udviklet inkjetpressen Digital Expert 340, som er baseret på deres Digital Master flexoplatform, så den også kan konfigureres som en hybridpresse. Den har en opløsning på 1200 dpi og kører med 65 mpm, men kan opgraderes til 100 mpm via en licensnøgle.

Durst var en af de første virksomheder, der viste en etiketpresse på en Fespa-udstilling. Topmodellen Tau RSCi kan printe med 100 mpm ved en opløsning på 1200 dpi. Der kan vælges mellem printbredder på 330, 420 og 510 mm.

Det bliver mere og mere populært at trykke poser på en smal banepresse.

Og så er der HP, som sælger en række Indigo-presser med flydende toner, der dækker både etiketter og fleksibel filmemballage. Det omfatter V12, som i øjeblikket er den hurtigste digitale etiketpresse med en maksimal produktionshastighed på 120 mpm. HP hævder, at den kan producere op til 130.000 lineære meter om dagen med én operatør.

Konklusion

Der er yderligere to punkter, du skal overveje. Du har naturligvis brug for et frontend-bestillingssystem og et backend-workflow. Ideelt set bør dit eksisterende storformatsystem kunne klare etikettering, men det kan være nødvendigt med lidt ekstra arbejde for at sikre, at det hele kører gnidningsløst. Og selvfølgelig er din eksisterende storformatleverandør sandsynligvis et godt sted at starte din rejse ind i etikettering.

Du skal også bruge en eller anden form for efterbehandling af etiketter, enten online eller enkeltstående, for at skabe en komplet produktionslinje til etikettering. Flere leverandører tilbyder en alt-i-en-efterbehandlingsenhed, der indeholder en række forskellige effekter, men det er egentlig en anden historie.

I sidste ende er der alt for mange digitale etiketpresser til at nævne i en enkelt historie, hvilket viser, at der er stor efterspørgsel efter etikettering i små oplag, primært fordi brands ønsker at drage fordel af versionering og målrettede marketingkampagner.

For at opdage det nyeste indhold, der dækker en lang række sektorer, herunder etikettryk og digital, skal du tilmelde dig FESPA’s gratis månedlige nyhedsbrev FESPA World, der findes på engelsk, spansk og tysk.