Sådan får du fuld kontrol over farvestyringen og kan levere bedre billeder og lave blækomkostninger

Nessan Cleary fortæller om de vigtige faktorer, der bidrager til god farvestyring, herunder effektiv processtyring og vigtigheden af at sikre, at alle medarbejdere følger god arbejdspraksis.

I teorien burde roser være røde og violer blå, men når det kommer til tryk, afhænger det selvfølgelig af, hvor præcis din farvestyring er, om du får de helt rigtige nuancer og nuancer. Alt for ofte er folk nervøse for farvestyring, som stadig har ry for at være en færdighed, der er sværere at mestre end at flyve en jumbojet.

Men god farvestyring handler i virkeligheden mere om at have god proceskontrol. Farver var en af de første dele af printerens produktionsworkflow, der blev fuldt professionaliseret. Tidligere blev trykning ofte betragtet som en håndværksmæssig industri, hvor erfarne operatører vurderede det, der kom ud af presserne, alene ved hjælp af synet og foretog rettelser i farten. Et moderne workflow er baseret på print som en produktionsindustri, hvor maskindata indsamles og analyseres, farverne måles, og der produceres efter kendte standarder. I denne sammenhæng er farvestyring blot en del af processen med at køre en trykpresse.

Men de fleste af standarderne er udviklet til offset-litotryk og ikke til inkjet i bredformat, f.eks. ISO 12647. Da mange bredformatprintere kan gengive et meget bredere farverum, er det fristende at ignorere disse standarder. Men sådanne standarder giver et kendt benchmark, som printeroperatørerne kan arbejde efter, og som kunderne kan bruge, når de kvitterer for opgaverne. Desuden kan mange kunder have en række forskellige printjobs, f.eks. detailmærker, der ønsker at matche inkjet-printet displaygrafik med flexo-printet emballage og så videre.

Hvorfor bekymre sig om farvestyring?

Mange små trykkerier konkluderer måske, at de ikke har mange internationale brands blandt deres kunder, og at det er bedre at give hver opgave individuel opmærksomhed, helt ned til at justere farverne for at få en bedre mætning. Men det ignorerer den største fordel ved farvestyring, som er at være sikker på, at man kan gengive de forventede farver konsekvent. Det betyder, at du om nødvendigt kan genoptrykke en del af et job uden at skulle betale for at udskifte hele jobbet. Endnu vigtigere er det, at det også betyder, at du ikke ender med at skændes om farverne med en kunde, der har underskrevet et prøvetryk og forventet, at farverne i det endelige job stemmer overens.

God farvestyring er også en vigtig del af automatiseringen af prepress, så du kan skubbe jobs gennem produktionsworkflowet så hurtigt som muligt. Alternativet, at bruge mere tid på hvert job, vil begrænse enhver chance for at øge salg og indtægter.

En ekstra bonus er, at du også kan give kunderne retningslinjer for, hvordan de skal indstille deres filer til dit workflow, hvilket minimerer den tid, der skal bruges på at rette i kundernes filer. Og selvfølgelig bør alt, hvad der fører til en bedre kundeoplevelse, også hjælpe et trykkeri med at bevare sit omdømme.

Profiler

Nøglen til ethvert farvestyringssystem er at profilere hver enhed, så man er sikker på dens særlige egenskaber. Dette bør også omfatte skærme, så operatørerne kan være sikre på, at de farver, de ser på skærmen, svarer til dem, der kommer ud af printerne. Ideelt set bør disse skærme være udstyret med hætter for at begrænse risikoen for, at udefrakommende lys påvirker udseendet af de viste farver. Hver trykmaskine kræver også sin egen profil, og disse profiler dækker også både blæk og substrat samt selve maskinen. Det betyder, at du skal bruge separate profiler for hvert substrat, der bruges med en given printer.

De fleste producenter leverer profiler til deres eget udstyr, og disse profiler kan sagtens være gode nok til mange opgaver. Men det er langt bedre at lave sine egne profiler, da de vil være specifikke for dine arbejdsforhold, herunder temperatur og luftfugtighed, som kan påvirke farveoutputtet på nogle inkjet-enheder. Du bør også opdatere profilerne med tiden for at sikre, at de stadig er nøjagtige, da kalibreringer vil ændre sig, især når printhoveder udskiftes.

Processen med at lave profilerne kan være lidt kedelig, da det indebærer at printe et testkort ud og derefter måle et antal farvefelter. Du skal bruge et spektrofotometer til at gøre dette, og det er bestemt værd at betale for en automatiseret løsning, der kan måle hele testkortet på én gang. Derfor bør du sende spektrofotometeret tilbage til producenten ca. hvert år for at sikre, at det også er kalibreret.

Den anden faktor er den software, du bruger. Et lille trykkeri med kun en eller to printere bruger måske en ret basal RIP, som sandsynligvis har et begrænset niveau af farvestyring, hvor man ofte bare vælger de rigtige profiler. Mere avanceret RIP-software og alt, hvad der giver sig ud for at være et storformat-workflow, vil kunne kommunikere med dit spektrofotometer og lave dine egne profiler. Software på dette niveau bør også give dig mulighed for at optimere farverne for at spare på blækket. Det sker typisk ved at omformulere separationerne, så der bruges mere sort til tonal information for at reducere niveauet af de andre farver, der kræves til mætning.

Større trykkerier bør have dedikeret software til farvestyring eller endda en farveserver, der automatisk anvender de rigtige profiler på alle de jobs, der kommer ind i hver enkelt kø. Der er en række forskellige pakker at vælge imellem. Alwan har f.eks. udviklet ColorHub, som kan optimere farveseparationer i PDF-filer og nøjagtigt simulere spotfarver samt sikre, at flere presser kalibreres sammen. Et andet populært alternativ er GMG’s ColorServer, som kan konvertere mellem farverum, herunder de flerfarver, der er almindelige i emballage. Den leveres med OpenColor-modulet til styring af profiler.

Det sidste trin er at kontrollere udskriften ved at udskrive farvebjælker på kanten af et ark. Der er flere systemer i brug, og det mest almindelige er Fogra-mediekilen, selvom nogle programmer har deres egen variation. Denne validering giver en hurtig advarsel om eventuelle problemer, før jobbet når frem til kunden.

Konklusionen er, at hvis du sikrer, at alle medarbejdere overholder god arbejdspraksis, så maskinerne vedligeholdes og kalibreres korrekt, anvender de rigtige profiler og validerer resultaterne, så kan dine farver passe på sig selv. Det vil spare dig for en masse besvær med at håndtere utilfredse kunder, for ikke at tale om omkostningerne ved at genoptrykke opgaver, hvilket igen vil beskytte dine indtægter.

For at finde det nyeste indhold, der dækker en lang række sektorer, herunder farvestyring, proceskontrol og trykfarver, skal du tilmelde dig FESPA’s gratis månedlige nyhedsbrev FESPA World, der findes på engelsk, spansk og tysk.