
Nessan diskuterer, hvordan der stadig er et udpræget behov for serigrafi i dagens verden. Han fortæller om fordelene ved denne teknik og de forskellige industrielle anvendelser, den kan bruges til.
Alle, der har været på en Fespa-udstilling, vil have set en masse serigrafisk udstyr, for det meste til demonstration af tekstiltryk. Men serigrafi bruges også til en lang række forskellige industrielle formål, som ofte bliver overset.
Princippet bag serigrafi er relativt enkelt. Det starter med en netskærm med en bagside af billedet skabt på nettet, som blokerer de områder, der ikke er med i billedet. Blækket skubbes derefter gennem nettet for at skabe billedet, en farve ad gangen. Farvede billeder kan opbygges ved hjælp af enten procesfarver eller flere spotfarver.
Den største fordel ved serigrafi frem for inkjet er, at der findes en lang række forskellige trykfarver, hvilket betyder, at det kan bruges til at trykke på mange forskellige typer materialer, både stive og fleksible, uanset maskinens producent. Det kan være tekstiler, men også glatte overflader som glas og metal samt træ, plast og endda papir.
Brugerne kan vælge et blæk, der har de egenskaber, der kræves til hver enkelt anvendelse, uanset om det er ridsefasthed eller evne til at modstå varme eller vand. Afhængigt af blæksættet kan der være et større udvalg af farver til rådighed for en type blæk frem for en anden.
Desuden er serigrafi meget velegnet til overfladebehandling, herunder lakker, fugemasser og klæbemidler, hvor den kan producere en stor og jævn belægning over et stort område.
Personalisering er generelt ikke et krav til de fleste industrielle anvendelser, og serigrafi kan være omkostningseffektivt til både korte serier med manuelle maskiner og lange produktionsserier med mere automatiserede serigrafer. Derfor holder teknologien stand mod inkjet-alternativerne til mange forskellige anvendelser.
Nogle af disse omfatter grafisk arbejde som f.eks. mærkning. Mange smalbaneflexopresser har også en valgfri serigrafienhed, mens flatbed-maskiner ofte bruges til in-mold-etiketter. En anden anvendelse er grafiske overlays til kontrolpaneler. Disse bruger typisk PVC, polykarbonat eller polyester. Grafikken trykkes normalt på undersiden for at beskytte blækket, men det er muligt at tilføje punktskrifttegn på oversiden. Andre typiske anvendelser omfatter boligindretning som spejle og brusedøre samt produktion af printkort og solpaneler.
Maskiner til serigrafi
Der findes alt for mange serigrafimaskiner til, at vi kan nævne dem alle her. Så vi har valgt en håndfuld producenter for at illustrere udvalget af forskellige typer maskiner, der tilbydes.
Det britiske firma MascoPrint, som er baseret i Hertfordshire, fremstiller den halvautomatiske bænkprinter CP12, som er designet til at printe på cylindriske objekter. Den bruger udskiftelige jigs til at holde genstandene på plads, hvilket gør det muligt at håndtere et stort udvalg af produkter, herunder mindre genstande som kuglepenne og termometre samt plastflasker og aluminiumsdåser op til brandslukkere. Mascoprint laver også skræddersyede jigs til specifikke formål, f.eks. rør og slanger, og har haft stor succes inden for bilindustrien, medicinalindustrien og andre industriområder. Den har en enkelt serigrafisk station og kan producere print på op til 254 mm i længden og 203 mm i bredden. Den kører på lufttryk og betjenes med en fodkontrol. Der er mulighed for at håndtere flade genstande, men den er ikke rigtig designet til den type arbejde.
GTO fremstiller flere kompakte industrielle skærmprintere, begyndende med GTS350, som er en roterende printer, der er designet som en skærmprinter til generelle formål. Den kan printe hele vejen rundt på cylindriske objekter på op til 90 mm i diameter. Men den har også en vakuumsugetop, der holder flade objekter på op til 200 mm i højden sikkert på plads, og et valgfrit værktøj til print på t-shirts med et maksimalt fladt printområde på 90 x 200 mm. Den er velegnet til opgaver, der kræver en eller to farver, og kan køre med op til 800 cyklusser i timen. Der findes en større version, GTS 550, som kan tage cylindre på op til 170 mm i diameter og printe på flade områder på op til 520 x 350 mm. Der er også en model, der kun har flatbed, GTO 570, som har et printområde på 650 x 500 mm.
Kippax, som er baseret i Yorkshire, Storbritannien, fremstiller en række forskellige flatbed-printere, der tilbyder manuel, halv- og trekvart-automatisering. Grundmodellen er det manuelle håndbord med mulighed for at tilføje et kontrolsystem til konstant tryktryk. Det er en flatbed-maskine, hvor man kan vælge mellem ti forskellige størrelser med et printområde på op til 4267 x 1524 mm. Den har et kugleoverførselssystem til materialehåndtering og er velegnet til stive substrater, herunder glas. Den henvender sig typisk til det grafiske og industrielle marked.
Toppen af serien er 2000TOUV-serien, som har et trekvart automatisk clamshell-design med et griber-take-off-system. Skærmene er frontlæssede, og der er mulighed for et UV-tørresystem som ekstraudstyr. Der kan vælges mellem forskellige størrelser med et maksimalt printområde på op til 2510 x 1270 mm. Den har justerbar registrering, og rakelhastigheden og slaglængden kan programmeres via en HMI-skærm. Alle indstillinger kan gemmes og genkaldes, når der er behov for det. Den er velegnet til industri-, emballage- og grafikmarkedet.

Thieme introducerede denne Vision 3000 AutoLoading-screentrykmaskine tidligere i år.
Thieme fremstiller en række forskellige serigrafimaskiner til industriel brug, som kan skræddersys til specifikke behov. Dette omfatter Thieme 3000, som har et flatbed-design til materialer på op til 50 mm i tykkelse og med en maksimal printstørrelse på 1550 x 2100 mm. Den er velegnet til applikationer som f.eks. trykt elektronik, solpaneler og membrankontakter.
Tidligere i år introducerede Thieme 3000 Vision AL, som har en automatisk læsser. Som navnet antyder, kommer den med et kamerasystem, der sikrer, at skærmene og substraterne er korrekt justeret.
Toppen af sortimentet er Thieme 5000 MC, et fuldautomatisk modulsystem, der kan tage op til seks farver. Det er velegnet til fleksible materialer og emballage.
Alt dette viser, at selvom vi for det meste hører om digital teknologi, typisk inkjet, der erstatter konventionelle metoder, er der stadig masser af behov for serigrafi til generelle produktionsformål, og det vil fortsat være tilfældet i mange år fremover.
For at opdage det nyeste indhold, der dækker en lang række sektorer, herunder serigrafi og personalisering, skal du tilmelde dig FESPA’s gratis månedlige nyhedsbrev FESPA World, der findes på engelsk, spansk og tysk.