Nessan Cleary fortæller, hvordan succesen med digitalt tekstiltryk er afhængig af fremskridtene inden for efterbehandling af tekstilproduktion. Automatiseringsniveauet er en medvirkende faktor til effektiviteten af den lokale produktion og en mere bæredygtig tilgang.

Der er sket enorme fremskridt inden for digitalt tekstiltryk, men de fleste af dem handler om selve trykningen, især farverne og udvalget af stoffer, der kan trykkes på. Det har ført til et nyt markedssegment, fast fashion, der er baseret på personalisering og korttidstryk, især direkte på allerede produceret tøj. Men hvis digitaltryk skal blive den dominerende teknologi inden for tekstiler, skal det kunne indgå i en omkostningseffektiv produktionskæde.

Det kræver igen en vis automatisering i alle faser af tekstilproduktionen. Lige nu begynder vi at se, at der indføres automatisering på visse områder. Der er således meget effektive online bestillings- og betalingssystemer. Der findes også rimelig god software til produktionstryk, så bestilling og trykning nemt kan automatiseres. Det fungerer godt til Direct-to-Garment-tryk, hvor de blanke emner allerede er fremstillet, så trykket kun er den sidste dekoration. Selv her ser vi automatisering af materialelæsningen sammen med store tørretunneler for at færdiggøre produktionen.

Men når det drejer sig om rulleprintere, er der en flaskehals omkring processerne efter udskrivningen. Men selv her ser vi, at en vis automatisering begynder at blive mere udbredt. De fleste rulleprintere leveres med en eller anden form for tørre- eller hærdesystem, så stoffet kan vikles på en optagerulle direkte fra printeren.

Næste skridt er at skære mønsteret ud af den trykte rulle, hvilket kan gøres med et digitalt skærebord. Nogle af de etablerede leverandører har taget tekstilmarkedet til sig og tilpasset materialehåndteringen og softwaren omkring deres skæreborde. Zund tilbyder f.eks. en nøglefærdig løsning til tekstilskæring. Virksomheden har udviklet en række materialehåndteringssystemer, der kan føre materialet til et skærebord uden at udsætte det for spændinger, der kan få stoffet til at strække sig. Dertil kommer software, som er udviklet specielt til automatiseret tekstilskæring, herunder en database med forskellige materialer med specifikke parametre. Zunds MindCut Studio-software indeholder muligheder for at matche skæremønstre til stoffet, der kan klare gentagne printdesigns. Den kan også farvekode forskellige dele for at gøre det lettere at vælge og sortere delene, når de er blevet skåret. Endnu vigtigere er det, at Zund bruger en åben grænseflade, der gør det muligt at integrere med andre leverandørers udstyr, f.eks. rulleprintere.

Denne mikrofabrik har print, der kommer fra en MS-tekstilprinter, gennem et skærebord og direkte til syning.

©Nessan Cleary

Det har ført til produktionslinjer, hvor et skærebord med et transportsystem arbejder sammen med en printer med rullefremføring. Denne opsætning betyder, at stofrullen, komplet med trykte mønstre, kan føres direkte fra printeren gennem skæremaskinen. Man kan endda tilføje et robotsystem til at opsamle de udskårne stykker, så affaldet dumpes af transportbåndet i en opsamlingsbeholder.

Næste skridt er at sortere og sy delene sammen til færdige beklædningsgenstande. Indtil videre er det stadig en overvejende manuel proces, der kræver et rum fuld af mennesker bevæbnet med symaskiner. Det skyldes, at der kræves stor fingerfærdighed for at sy i god kvalitet, da materialerne kan strække sig eller blive forskudt i symaskinen. Ikke desto mindre er der nogle syrobotter, som også er begyndt at automatisere dette område.

Disse systemer består hovedsageligt af en robotarm, der kan gribe fat i stoffet og flytte det gennem symaskinen. Et centralt kontrolsystem kan aflæse mønsteret for den beklædningsgenstand, der skal produceres, og kortlægge de bevægelser, der kræves af robotarmen for at fuldføre mønsteret. Dette skal parres med et visionssystem og sensorer, der kan bruges til at styre armen og opfange problemer som f.eks. strækning af materialet samt korrigere for eventuelle forskydninger.

Teknologien er endnu ikke god nok til mere specialiserede opgaver som f.eks. broderiarbejde af høj kvalitet, men den kan klare daglige opgaver som sømme og manchetter. Syrobotter er særligt velegnede til relativt enkle opgaver som gardiner og møbler. Indtil videre er disse robotsystemer normalt bygget til bestemte kunder, og deres materialehåndteringselementer er skræddersyet til disse kunders behov.

Derfor vil der gå et stykke tid, før robotsyning bliver udbredt, dels på grund af de høje omkostninger, men også fordi der kræves en del programmering for hvert nyt mønster. Når det er sagt, er nogle udbydere i gang med at udvikle billigere alternativer. Sewbo bruger f.eks. et vandopløseligt middel til at afstive stoffet og gøre det lettere for en robotarm at kontrollere materialet og føre det gennem en eksisterende symaskine. Virksomheden, som er baseret i Californien i USA, hævder, at det eliminerer de fleste vanskeligheder ved at håndtere stoffer og gør det muligt at bruge industrirobotter fra hylden til syning, hvilket fjerner de fleste omkostninger. Når tøjet er syet sammen, kan stivelsesmidlet skylles ud i varmt vand.

Det sidste trin er at folde og posere de færdige varer, og der findes en række eksisterende maskiner, som kan gøre dette, og som rutinemæssigt kombineres med produktionslinjer for serigrafisk tøj.

Det er indlysende, at hvis alle disse processer blev kombineret, ville det være muligt at etablere en fuldstændig automatiseret produktionslinje, der kunne modtage hvide stofruller i den ene ende, trykke designet efter behov og producere de færdige beklædningsgenstande i den anden ende. Denne form for end-to-end-produktion findes allerede inden for andre områder af kommercielt tryk, især til bogtryk ned til et produktionsoplag på én.

Denne grad af automatisering kan bringe fuldautomatiske mikrofabrikker til tøjproduktion et skridt nærmere. Det vil igen give mulighed for en meget lokal produktion, hvilket er en meget mere bæredygtig tilgang end at transportere varer over hele verden. På nogle markeder kan det endda blive mere omkostningseffektivt at printe grafik på en rulle og derefter automatisere t-shirt-produktionen til lokalt salg i stedet for at købe og sende blanke t-shirts til den anden side af jorden. Det vil give fleksibilitet til at tilbyde et bredere udvalg af produkter, og til at brands kan tilbyde mere personlig tilpasning af deres produktlinjer.

For at opdage det nyeste indhold, der dækker en lang række sektorer, herunder tekstiltryk og efterbehandling, skal du tilmelde dig FESPA’s gratis månedlige nyhedsbrev FESPA World, der findes på engelsk, spansk og tysk.